Vi bruger Cookies på www.toyota-forklifts.dk, blandt andet for at forbedre din oplevelse på sitet. OK

Debitorassistent med flair for credit controlling

Toyota Material Handling Danmark er i en positiv udvikling og vi søger derfor en erfaren og udadvendt debitorassistent til at styrke vores team. Din vigtigste opgave bliver at strukturere og sikre forretningsgangene for vores debitorafdeling, og samtidig bidrage til et effektivt samarbejde internt i virksomheden mod andre afdelinger, samt vores Shared Service Center i Riga. Vi leder efter en kollega med godt humør, som med sit engagement og gode energi er opsøgende i forhold til kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Du trives godt med strukturerede arbejdsdage og en til tider hektisk hverdag, og du er god til at kommunikere med andre.

Arbejdsopgaver:

  • Behandling og opfølgning af kundeindsigelser og fakturareklamationer både internt og eksternt.
  • Håndtering af rykkerprocedurer. Denne opgave varetages i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartner, der står for udsendelsen af rykkerskrivelser, samt løbende opfølgning under rykkerprocessen med kunderne.
  • Rapportering på debitorområdet, samt nøgletalsopfølgning med organisationen i samarbejde med Shared Service Center manageren.
  • Varetage kundehenvendelser via mail og telefon.
  • Koordinering og opfølgning af debitoropgaver varetaget af vores kolleger i Riga.
  • Være et centralt kontaktpunkt mellem kundesupport, økonomi og administrationen.
  • Behandling af konkurssager samt koordinering i forhold til hjemtagelse af Leasing og Rental aktiver.
  • Bogføring af manuelle kundeindbetalinger.
  • Udsendelse af kontoudtog.
  • Varetagelse af Inter Company afstemninger.

 

Om dig:

Vi har en forventning om, at

  • Du har nogle års erfaring med debitorarbejde i praksis, evt. erfaring fra et inkasso- eller kreditforsikringsfirma.
  • Du har en bred forståelse for økonomi og er vant til at håndtere erhvervskunder.
  • Du sikrer kvalitet i dit arbejde og tager ejerskab for debitorområdet.
  • Du har let til nye IT-systemer og du er superbruger i Excel.
  • Du har sans for kundeservice og credit controlling.
  • Du er vedholdende, initiativrig og resultatorienteret.
  • Du er en teamplayer, der motiveres af et job, som både byder på driftsopgaver og projektopgaver indenfor økonomiområdet.
  • Du er flydende i dansk og engelsk både i skrift og tale.

 

Vi tilbyder

En flad organisationsstruktur med korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og et godt kollegialt sammenhold. Du vil få et selvstændigt job med masser af udfordringer i en virksomhed, som er en del af en stor international organisation – Toyota Material Handling Europe. Vi har mere end 2.500 aktive kunder fra store koncerner til enkeltmandsvirksomheder.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning via nedenstående link senest den 02.07.2018. Vi afholder løbende samtaler og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Tiltrædelse efter aftale, men gerne hurtigst muligt.

Har du spørgsmål kan du kontakte Bjarke Christiansen, Shared Service Center Manager på Bjarke.Christiansen@dk.toyota-industries.eu eller på +45 51 36 76 10.

SØG JOBBET