Vi bruger Cookies på www.toyota-forklifts.dk, blandt andet for at forbedre din oplevelse på sitet. OK

Distriktschef til Sydsjælland og Lolland-Falster

Vi søger en dygtig sælger til et selvstændigt job, hvor du kan udnytte din tekniske viden og videreudvikle dit salgstalent. Du kommer til at arbejde med verdens største brand inden for internt transportmateriel, samt arbejde professionelt med Toyotas kendte principper og værdier. Har du lyst til at være med på vinderholdet hos Danmarks største truckleverandør? Så er det måske dig vi søger.

Om jobbet:

Med reference til Salgschefen, bliver du ansvarlig for både opsøgende og vedligeholdende salg i et etableret salgsdistrikt, hvor du udover at betjene vores eksisterende kunder, også er ansvarlig for at vi løbende videreudvikler vores forretningsomfang i området.

Det kræver at du er en selvstændig og målrettet person, som har det fornødne drive til at kunne varetage salgsansvaret for dit eget salgsområde og har interesse i at servicerer kunderne The Toyota Way.

Du arbejder med dagligt udgangspunkt fra din bopæl, hvorfor vi foretrækker at du bor i distriktet og dermed altid har et godt kendskab til, hvad der sker i lokalområdet.

Du bliver en del af branchens største team, med de dygtigste sælgere og den stærkeste support i branchen, hvor du altid har god mulighed for at kunne sparre om opgaverne med en masse erfarne kollegaer.

Vi stræber efter altid at være et skridt foran de andre og har en travl hverdag, hvor vi respekterer og stiller krav til hinanden.

Uanset din baggrund, så står vi klar med et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt godt på til opgaven.

 

Stillingen:

  • Ansvarlig for at drive og udvikle salg af maskiner og logistikløsninger i distriktet.
  • Varetage salget af nyt og brugt materiel i distriktet.
  • Varetage salget af kort og langtidslejeløsninger i distriktet.
  • Varetage den løbene udarbejdelse og opfølgning af tilbud og ordre.
  • Registrering af besøg og salgsmuligheder, samt løbene opdatering af vort CRM-system.
  • Samarbejde tværorganisatorisk med salgschefer, servicechefer og teknikere, samt den øvrige organisation.
  • Diverse ad hoc-opgaver i samråd med Salgschefen og teamkollegaer.

 

Din profil:

  • Du har salgserfaring fra BtB-salg og har en god teknisk forståelse.
  • Du er ambitiøs og resultatorienteret og har et højt personligt drive.
  • Du motiveres af krævende udfordringer og forstår at brænde igennem når det gælder.
  • Du er selvstændig og ansvarlig og kan bidrage til et godt samarbejde i teamet.
  • Du forstår at kommunikere med mennesker på alle niveauer og skaber tillidsfulde relationer.
  • Du har flair for anvendelsen af IT i din dagligdag og kan anvende Office-pakken på brugerniveau.
  • Du er åben for at lære nye ting og læser og forstår engelsk på brugerniveau.

 

Vi tilbyder:

  • Et salgsjob med de muligheder et stærkt brand giver, samt markedets største udvalg af produkter og ydelser.
  • En effektiv support fra dit bagland, som altid står parat til at hjælpe dig med at nå dine personlige mål.
  • En udfordrende hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et fast job i en del af en stor international organisation – Toyota Material Handling Europe.
  • En god fast gage + en meget attraktiv provisionspakke.
  • En attraktiv ansættelse med Toyota-firmabil, hjemmearbejdsplads, sundhedsforsikring samt pension.

 

Lyder det som noget for dig, så har du muligheden for at blive vores nye Distriktschef. Send din ansøgning og CV til linket i annoncen ”Distrikschef Sydsjælland”. Ansøgningsfrist er senest d. 25. juni 2018.

For yderligere oplysninger om stillingen. Kontakt Salgschef Torben Dane, på telefon +45 2969 6601 eller e-mail torben.dane@dk.toyota-industries.eu.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

SØG JOBBET