Vi bruger Cookies på www.toyota-forklifts.dk, blandt andet for at forbedre din oplevelse på sitet. OK

Salgskoordinator / produktspecialist

Her er muligheden for at blive en del af et stærkt team i spændende international virksomhed, som sætter kunden først. Vi søger en teknisk stærk medarbejder til vores Product Management-afdeling, som kan levere service og kompetent support til salgsfronten og produktcheferne. Du bliver en del af et dynamisk team med dygtige kollegaer. Du trives i et hektisk og uformelt miljø, hvor der er plads til, at vi griner og udvikler os sammen. Du har evnen og lysten til at tilegne dig teknisk viden omkring vores produkter og udvikle dine administrative egenskaber. Dine kolleger står klar til at dele deres viden med dig.

Af væsentlige arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Support til salgsfront og produktchefer
  • Bestilling af produkter på vores fabrikker i Europa
  • Søge tekniske løsninger til vores kunder i dialog med produktchefen
  • Løbende optimering af arbejdsgange og processer i samarbejde med dine kollegaer


Din profil:
Tempoet og kompleksiteten i afdelingen kræver, at du er en selvstarter, der kan arbejde tværfagligt og bevare overblikket. Din energi, struktur og smittende engagement skaber et godt tværfagligt samarbejde og gode resultater.


Derudover forventer vi følgende:

  • Du har en teknisk baggrund eller teknisk flair og måske kendskab til truckbranchen
  • Du er administrativt ”stærk” med et stort overblik
  • Du er lidt af en ”struktur-haj” med styr på detaljerne og kan følge sagerne til dørs'
  • Du har solide IT-kompetencer
  • Du behersker engelsk i tale og skrift
  • Du er udadvendt, positiv og ansvarsbevidst
  • Du er god til at kommunikere med både eksterne og interne kunder


Vi tilbyder:
Du tilbydes job med mulighed for udvikling i en succesrig international virksomhed, hvor du bliver en del af et stærkt team med ambitiøse mål. Vi arbejder professionelt med Toyotas systemer som LEAN, værdier, 5S, Kaizen-tavlemøder etc. Vi tilbyder et selvstændigt job, løn efter kvalifikationer og frihed under ansvar.


Rekrutteringsprocessen:
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt Product Group Manager Klaus Lassen Jensen på mobil 29 38 77 76.

Send din ansøgning og CV til linket i annoncen mrk. ”Salgskoordinator”.

Ansættelse: Hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.