Vi bruger Cookies på www.toyota-forklifts.dk, blandt andet for at forbedre din oplevelse på sitet. OK

Servicetekniker fra Toyota

Servicetekniker til Storkøbenhavn og Nordsjælland

Vi søger en dygtig og professionel tekniker med drive og ”gåpåmod”, til en alsidig og spændende hverdag. Du skal servicere, reparere og vedligeholde gaffeltruck og transportmateriel hos vores kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Du kender denne region, for du bor sikkert centralt i den. Du forstår at pleje kunderne, er god til at planlægge hverdagen og vant til at arbejde med PC. Du refererer til Servicechefen for Nordsjælland og bliver en del af et stærkt og erfarent lokalt serviceteam. Uanset din baggrund, så står vi klar med et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt på til opgaven som er:

Jobbet:

  • Serviceeftersyn samt reparationer af gaffeltruck, lagertruck og andet kørende materiel ude hos kunderne
  • Servicerådgivning af kunderne og tæt samarbejde med dine kolleger i salg og service
  • Tæt kundekontakt
  • Tæt samarbejde med sælgere, kundeservicecenter og teknisk afdeling



Din profil:

  • Du har en faglig teknisk uddannelse – f.eks. som mekaniker og har gerne erfaring med udekørsel
  • Du har måske tidligere serviceret og repareret truck, entreprenør- eller landbrugsmaskiner
  • Du har indsigt i el-diagramlæsning
  • Du udstråler respekt og tillid blandt kunder og kolleger
  • Du har forståelse for kundernes behov og situation
  • Du er som person struktureret og kan selvstændigt planlægge og organisere din dag
  • Du er en teamplayer, som kan arbejde selvstændig
  • Du har flair for IT og kørekort til personbil



Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job i Danmarks største virksomhed i truckbranchen
  • En udfordrende hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En høj grad af fleksibilitet
  • God løn og arbejdsforhold
  • Sundhedsforsikring
  • En veludstyreret servicebil



Din ansøgning:

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning via nedenstående link eller kontakt servicechef Poul Kongsfelt direkte telefon 40 15 49 83 eller på mail: poul.kongsfelt@dk.toyota-industries.eu.

Tiltrædelse hurtigst muligt.