Vi bruger Cookies på www.toyota-forklifts.dk, blandt andet for at forbedre din oplevelse på sitet. OK

Salgschef Logistic Solutions

Har du kendskab til logistik og automatisering, og har du energi, lyst og ambitioner til at være med til at gøre en forskel i en markedsledende virksomhed? Så har vi måske drømmejobbet til dig!

Har du kendskab til logistik og automatisering, og har du energi, lyst og ambitioner til at være med til at gøre en forskel i en markedsledende virksomhed? Så har vi måske drømmejobbet til dig!

Du skal stå i spidsen for den forretningsmæssige udvikling i salget af vores AGV-løsninger samt udvikling af andre fremtidige forretningsområder. Du skal indfri de ambitiøse vækstmål og sikre høj rentabilitet på området. Med ansvaret for salgsstrategi og salgsledelse bliver du ansigtet udadtil og skal personligt varetage kontakten til en række udvalgte strategiske kunder og samarbejdspartnere med henblik på salg af vores unikke løsninger.


Af væsentlige arbejdsopgaver kan nævnes:

Som medlem af ledergruppen, og med direkte reference til adm. direktør, bliver du i jobbet som salgschef frontløber for udvikling af et stort potentielt marked med automatiserede trucks og logistikløsninger. Det er således dit ansvar, at sikre et højt kvalitetsniveau og en værdiskabelse for kunderne. 

  • Opdrive salgsmuligheder for afdelingens produkter og ydelser
  • Ansvarlig for udvikling af marked samt salg af AGV-truck- og logistikløsninger
  • Udvikling og kommercialisering af forretningskoncept for logistik, rådgivning og træning
  • Ansvarlig for organisationens interne projektafdeling
  • Sikre tværorganisatorisk samarbejde om udvikling og levering af afdelingens ydelser
  • Samarbejde med den internationale logistikorganisation
  • Det overordnede ansvar for en velstruktureret afdeling med 9 dygtige medarbejdere
  • Kundearrangementer

Din profil:

Jobbets ansvar og kompleksitet kræver, at du har kendskab til automatisering og logistik. Du forstår at skabe kontakter og opbygge tillid og respekt i dine relationer. Din ledelsesstil afspejler balancen mellem coach, manager og strateg og evnen til at motivere og udvikle dit team. Din energi, struktur og smittende engagement skaber et godt samarbejde og gode resultater. 


Derudover forventer vi følgende:

  • Du er sælgende, udadvendt, overbevisende, lyttende, analytisk og med overblik
  • Du er struktureret og har i tidligere jobs vist, at du forstår at udvikle et område strategisk
  • Du har kunde- og salgsledelseserfaring
  • Du har solide IT-kompetencer
  • Du taler og skriver flydende engelsk
  • Du er hurtigt-opfattende, synlig og handlekraftig
  • Du har måske erfaring med projektledelse og risikostyring
  • Du forstår at arbejde med TPS i administrative opgaver
  • Du trives i en uformel organisation, hvor resultater tæller mere end titler


Vi tilbyder:

Du tilbydes job i en succesrig international virksomhed med et meget stærkt brand, hvor du bliver en del af et dynamisk og stærkt hold med ambitiøse mål. En spændende stilling med indflydelse, ansvar og bredt samarbejde til andre funktionsområder i og uden for organisationen, samt en lønpakke der matcher dine kvalifikationer. 


Rekrutteringsprocessen:

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt adm. direktør Troels Christensen på mobil 21 68 97 83.

Send din ansøgning og CV til linket i annoncen mrk. ”Logistic Solution Salgschef”.

Ansøgningsfristen er 10-10-2017. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.