Vi bruger Cookies på www.toyota-forklifts.dk, blandt andet for at forbedre din oplevelse på sitet. OK

Webshopkoordinator

Brænder du for salg via internettet? Så er det måske dig vi søger til at drive, opdatere og udvikle vores webshop. Til vores Business Solutions-afdeling i Vestbjerg ved Aalborg søger vi en ambitiøs og initiativrig Webshopkoordinator. Funktionen refererer til vores Business Solutions Manager og er et vigtigt bindeled mellem salg, udlejning og marketing.

Om jobbet

Dine opgaver bliver blandt andet:
 

  • Vedligeholdelse af vores produktsortiment i EPiServer/Product Information Management-database (PIM).
  • Opdatering af indhold på webshoppen.
  • Oversættelse af produkt- og salgsinformationer.
  • Salg af palleløftere samt vores andre produkter via webshop og pr. telefon.
  • Rådgivning af kunder, pr. telefon og via chat.
  • Ordrelægning i forbindelse med salg samt kontakt med leverandører.
  • Deltage i at effektivisere, udvikle og forbedre Toyotas digitale platform.
  • Koordinere salg af brugte trucks via eksisterende brugtsalgsplatforme (Mascus, DBA, Alt I Maskiner).
  • Samarbejde med marketingsafdeling omkring markedsføring til C-kunder.


Din profil

Du er initiativrig og resultatorienteret, og kan prioritere blandt mange bolde i luften. Du er en teamplayer, der motiveres af et job, som både byder på driftsopgaver og projektopgaver inden for salg og marketing. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og kan arbejde selvstændigt og struktureret. Det er vigtigt, at du har en god kommerciel og teknisk forståelse, og har sans for detaljerne.


Som person er du udadvendt og energisk, samt god til at kommunikere og skabe relationer på alle niveauer. Vi forventer, at du:

  • Er meget salgs- og løsningsorienteret.
  • Har erfaring med salg, også via webshop, gerne fra B2C.
  • Har stor interesse for markedsføring og salg af tekniske produkter og serviceydelser.
  • Har en relevant uddannelse der understøtter jobbeskrivelsen.
  • Flydende engelsk i skrift og tale.
  • Er god til at formulere dig skriftligt.
  • Behersker IT og Office-pakken på højt niveau.

Du har måske erfaring fra en lignende stilling, eller du har færdiggjort din uddannelse inden for salg/marketing, hvor du sideløbende med studiet har erfaring fra et studierelevant job.


Vi tilbyder

En flad organisationsstruktur med korte beslutningsveje, en uformel omgangstone og et godt kollegialt sammenhold. Du vil få et selvstændigt job med masser af udfordringer.


Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning via nedenstående link senest 29. april 2018. Vi afholder løbende samtaler og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.


Har du spørgsmål kan du kontakte Steffen Schneider, Business Solution Manager på steffen.schneider@dk.toyota-industries.eu eller på 23 24 52 17.  

SØG JOBBET