Velux førerløs AGV truck

VELUX automatiserer varehåndteringen med førerløs truck

VELUX’ fabrik i Skærbæk har fået leveret en førerløs truck, der automatiserer og effektiviserer den interne varehåndtering og bidrager til et bedre arbejdsmiljø. Løsningen er første skridt på vejen mod endnu mere automatisering på lageret.

Hos VELUX - Skærbæk Bygningsindustri A/S i Sønderjylland producerer man trækomponenter til de kendte ovenlysvinduer. Flere både automatiserede og manuelle processer spiller sammen i et produktionsflow, hvor de leverede træmaterialer bliver afkortet, lamineret, profileret, boret og lakeret. Det bliver simpelthen forarbejdet til siderammer og karme til vinduerne og bliver på den måde gjort klar til den endelige montering.

Tidligere blev trækomponenterne ført fra den ene produktionsstation til den næste med en stabler kørt af en truckfører. Nu indsætter man en førerløs truck, en AGV model BT SAE160, som kører i to forskellige flow.

Første flow er fra lageret til profilering af komponenterne. En operatør ”kalder” på en palle ved profileringsstationen. Hvorefter AGV’en starter fra sin ”hvilestation”, henter en palle med trækomponter på lageret og kører den til profilering. Her placerer AGV’en pallen på en rullebane ved maskinen. Når pallen er ”færdig” og er stillet klar på en automatisk pallefremfører, henter AGV’en den og kører den ind til lakeringsprocessen. Det er andet flow.

Automatisering, energibesparelser og bedre arbejdsmiljø

Det er VELUX’ plan at automatisere så mange forskellige processer som muligt på alle koncernens produktionssteder. Både for at effektivisere de forskellige produktionsflow, og for at skabe så godt arbejdsmiljø som muligt for de ansatte. Velux’ fabrik i Skærbæk er udvalgt som en af fire lokationer, hvor man afprøver ny teknologi i nogle pilotprojekter, for at kunne drage nytte af dem i hele koncernen.

Når vi kører et pilotprojekt med AGV’en handler det om, at vi både kan effektivisere produktionen og gøre den mere fleksibel. Og så handler det også om, at vi minimerer mange af de manuelle processer, som er slidsomme for medarbejderne. Med tiden ønsker vi at gøre flere af varehåndteringsprocesserne mellem produktionsstationerne automatiske ved brug af flere AGV’er. Dermed kan vi bruge medarbejderne langt mere fornuftigt i de tilbageværende manuelle processer. Sådan siger Christian Rolver Kellvig, som er projektleder hos Velux A/S og har stået for implementeringen ved Skærbæk Bygningsindustri A/S.

Han kommer ind på, at brugen af AGV’en med sin effektive kørsel reducerer både køretiden og antallet af tilbagelagte kilometer i forhold til kørsel med en manuel  ført stabler i samme funktion på fabrikken. På den måde er der også energibesparelser inde i billedet.

Læring er en vigtig del af AGV projektet

Christian Rolver Kellvig fortæller, at en vigtig del af pilotprojektet handler om læring. Og altså læring om automatisering og brug af førerløse truck i varehåndteringsprocesserne.

Vi ønsker at høste så mange erfaringer som muligt med AGV’en. Derfor analyserede vi de mange varehåndteringsprocesser på fabrikken for at finde ud af, hvor der var flest funktioner forbundet med stablerens arbejde. I samarbejde med Toyota fandt vi en løsning med de to arbejdsflow hvor AGV’en nu er indsat. Det er nemlig de længste kørestrækninger. Og altså de strækninger hvor AGV’en foretager flere forskellige manøvrer, for at kunne læsse af og hente varerne. Her får vi masser af værdifulde data til rådighed, som vi skal bearbejde med henblik på det videre forløb, forklarer Christian Rolver Kellvig.

Kontakt os

Løbende justering af setup

Samarbejdet med Toyota startede i efteråret 2018. Parterne havde en rigtig god dialog om projektet, og i maj måned blev AGV’en leveret og gjort klar til en indkøringsfase. Ruterne blev tegnet op, reflektorer installeret i fabrikshallen og AGV’en sat op til VELUX’ WMS.

- Vi har løbende været i dialog med Toyota. Både med salgsteamet og med teknikerne, som løbende har kalibreret AGV’en og justeret setup’et, så hele projektet spiller maksimalt, siger Leif Lützen, som er Shop Floor Manager i produktionen i Skærbæk.

I august 2019 blev projektet overdraget til VELUX efter at indkøringsfasen var overstået. VELUX erhvervede AGV’en på en rentalkontrakt og har derudover lavet en serviceaftale, som sørger for, at hjælpen er tæt på og hurtig kan nå frem, hvis der er behov for det.

Både Christian Rolver Kellvig og Leif Lützen mener da også, at hele forløbet med Toyota har været yderst professionelt. Vi har haft en meget konstruktiv dialog. Og vi har løbende været i kontakt for at kunne ændre og udvikle småting og detaljer. Både så det skaber stor værdi i det nuværende setup, og så vi får så mange tekniske data på plads med henblik på en senere udvidelse af projektet. Det er kompetente folk hos leverandøren, som har været med til at skabe projektet. Og den hjælp vi oplever og fortsat nyder godt af, er enormt værdifuld, siger Leif Lützen.

Førerløse AGV truck

Du kan tilføre dine arbejdsprocesser mere værdi, samtidig med at du minimerer skader og lønomkostninger.

To førerløse truck

En løsning med to førerløse truck fra Toyota har optimeret en del af varehåndteringen på køkkenproducenten Kviks mellemvarelager.

Automatiserer med AGV

”Vi skal levere mere med mindre, og derfor skal vi automatisere. Samtidig skal vi forbedre sikkerheden, så vi undgår arbejdsulykker".

Finansiering af truck

Finansiering af dine truck

Skræddersyede koncepter på leje, finansiel leasing og operationel leasing sparer omkostninger og reducerer kapitalbehovet.

Fjern alle