Ergonomisk reachtruk

5 tips til forbedring af ergonomien for dine truckførere

Betjening af en gaffeltruck er et krævende job: stress på et travlt lager kan belaste førerne og gøre dem mindre effektive og produktive. Derfor kan proaktiv fokus på ergonomi hjælpe dig med at maksimere produktiviteten.Alle virksomheder forsøger at forbedre effektiviteten og at reducere omkostningerne. Optimering af vareflow, maksimering af pladsudnyttelsen, investering i ny teknologi o.s.v. Alt dette hjælper til med at reducere driftsomkostningerne. Men det er også en god idé at fokusere på dine truckførere, hvis du gerne vil spare penge og forøge produktiviteten.

Hvad er ergonomi?

Mange tror, at det handler om siddestilling eller måske om afstand. Men ergonomi er meget mere end det. Ergonomi hjælper de ansatte med at udføre deres arbejde. Udført korrekt, sikkert, komfortabelt og omhyggeligt. Det drejer sig om at reducere belastning, stress og ubehag, og om at arbejde i mere afslappede stillinger, hvilket i sidste ende gør arbejdet mere effektivt.

Sundhed og arbejdsmiljø er tæt forbundet. En ny undersøgelse* har vist, at truckførere har øget risiko for nakke- og skulderskader. Undersøgelsen viste, at 49 procent af førerne havde haft nakkesmerter inden for det seneste år, og 63 procent havde haft smerter i skuldrene. Derfor er det vigtigt at forbedre planer for arbejdsskift, at justere arbejdsopgaverne og at have ergonomisk designet udstyr.

(* undersøgelsen blev foretaget af Region Östergötlands afdeling for arbejdsmedicin og arbejdsmiljø.)

God førerkomfort er meget vigtig for at holde førerne produktive og forebygge træthed i løbet af dagen. For en tilfreds ansat er mere produktiv. Det rigtige udstyr gør forskellen, når det kommer til sundhed og sikkerhed, produktivitet og omkostninger.

1. Vælg en lav indstigningshøjde

En lav indstigningshøjde gør det nemmere og mindre trættende at stige ud og ind hele tiden, især i forbindelse med intens ordreplukning. Derved bliver de ansatte mere produktive og motiverede i arbejdstiden. Og hvis man går et skridt videre, kan en løsning med fjernstyring forbedre ergonomien endnu mere. Med dette koncept kan føreren bevæge trucken fremad uden selv at køre på trucken. Føreren kan ganske enkelt køre trucken fremad i en plukkegang med en lille fjernbetjening, der betjenes med fingrene. Denne nemme og effektive håndfri løsning gør det muligt for føreren at gå bagved eller ved siden af trucken, så der er mindre behov for hele tiden at stige ind og ud.

Få mere at vide om vores plukketruck

2. Reducér belastningen, når f.eks. et rullebur skal trækkes

Manuel materialehåndtering kræver, at man trækker og løfter meget, og at man bukker sig ofte, hvilket er meget belastende for den ansatte og kan medføre skader og sygedage. Når der skal trækkes last, kan en kompakt trækker give en jævn bevægelse af varerne. Elektriske trækkere er nemme og sikre at anvende, og de hjælper med at manøvrere varer rundt i områder med begrænset plads og med at få dem hen til det rigtige sted, hurtigt og ergonomisk.

Oplev serien af trækkere

3. Gå efter at etablere en komfortabel og fleksibel arbejdsplads

Truckførere bruger det meste af tiden på trucken. Derfor er det vigtigt med et godt sæde, som kan justeres efter førerens præferencer, med bekvem adgang til betjeningselementer og et generelt design, der letter det daglige arbejde, hvilket motiverer den ansatte. Nakke og skuldre belastes især ved gentaget arbejde i højden. En kabine, der vipper, når lasten løftes, reducerer belastningen og holder føreren mere fokuseret og produktiv.

Se alle reachtruckmodeller

4. Arbejd i bordhøjde, hvor det er muligt

Løsninger behøver ikke at være komplekse. Løft af lasten til en komfortabel højde ved overførsel af last, hvor trucken anvendes som et højdejusterbart arbejdsbord, giver førerne en mere komfortabel arbejdsstilling. En fotocelle til overvågning af højden foroven på lasten gør det endnu nemmere: når emner læsses af og på, justeres gaffelhøjden automatisk til et komfortabelt niveau for føreren.

Se vores palleløftere

5. Sørg for beskyttelse ved udendørs arbejde

Arbejdsbetingelserne udendørs kan være krævende på grund af regn, vind og sol. Der kræves korrekt beskyttelse for at sikre sundheden og produktiviteten. Alt efter arbejdsbetingelserne kan der monteres for stødabsorberende kabiner med bl.a. varmeapparater eller aircondition på din gaffeltruck, så udendørs arbejde bliver lige så komfortabelt som indendørs.

Se vores elektriske gaffeltrucks
Fjern alle