Stage 5 Toyota Motortruck

El eller diesel: Er du klar til EU stage 5?

Emissionskravene til trucks bliver meget strengere, og denne gang bliver også gas- og dieseltrucks ramt af de nye regler. Hvad betyder det for dig?

Den 1. januar 2019  trådte EU's nye emissionsregler Stage 5 i kraft. Det betyder, at alle diesel- og gastrucks, der sælges i EU, skal tilpasses de nye love.

Med Stage 5 indføres der partikelgrænseværdier på dieseltrucks, som er 40 % lavere end de tidligere krav. For første gang indføres nu også udstødningskrav for gas- og dieseltrucks. Stage 5 omfatter desuden alle motorstørrelser, hvor vi tidligere har haft forskellige krav til forskellig motorkraft.

Jeg havde tænkt mig at købe en gas- eller dieseltruck – hvordan påvirker dette mig?

De nye krav har minimal betydning for gastrucks. Det er tilstrækkeligt at montere en 3-vejs katalysator for at opfylde kravene, hvilket kun påvirker prisen med et par tusind kroner.

Modificeringen af dieseltrucks bliver derimod dyrere og mere omfattende, da det i de fleste tilfælde vil kræve partikelfilter (DPF – Diesel Partikel Filter) at opfylde de nye krav.

Som de fleste, der har købt en ny gaffeltruck med DPF-filter ved, skal filteret renses med jævne mellemrum. Dette er en langvarig proces, som for de fleste brugere skal udføres en eller to gange om ugen og kræver, at trucken tages ud af drift for at forbrænde den sod, der har samlet sig i filteret. Processen forbruger diesel, og trucken kan ikke anvendes imens, hvilket fører til øget nedetid og har betydelig indvirkning på produktiviteten. Derudover er der omkostninger til forbrænding af ekstra brændstof samt ekstra vedligeholdelse.

”Formålet med Stage 5 er at reducere emissioner fra forbrændingsmotorer ved at sænke grænseværdien for udstødningsgasserne for diesel- og gasmotorer.”

Toyotas motorer har været så tilpas sofistikerede og haft så rene emissioner, at de ikke har behøvet partikelfiltre, men i fremtiden bliver det nødvendigt. Vi kan dog nøjes med et lille filter, der renses under kørslen, så produktiviteten fortsætter på samme niveau, og service- og vedligeholdelsesomkostningerne holdes på et minimum."

Se alle Toyotas truck med forbrændingsmotorer>>

Stage 5 er ikke kun blevet til for at reducere emissionen, men giver også en række fordele for truckbrugere

  • Øget produktivitet

Effektoptimering for at maksimere kundens brug og holde omkostningerne nede.

  • Driftstid

Sikring af, at motoren er robust, pålidelig og nem at servicere.

  • Lavere omkostninger

Reduktion af brændstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger

  • Fokus på bæredygtighed

Hvornår er eltrucken et godt alternativ til motortruck?

Eltrucks har meget at tilbyde i fremtiden som rene alternativer til diesel eller gas. Men der er stadig mange anvendelsesområder, hvor diesel- eller gastrucks er den bedste løsning og vil fortsætte med at være det inden for en overskuelig fremtid. Dette afhænger selvfølgelig af den specifikke opgave samt det anvendelsesområde og arbejdsmiljø, hvor trucken skal bruges.

Fjern alle