;

Hvor meget kan jeg løfte med min gaffeltruck?

Find en truck med den rigtige kapacitet

Sådan bestemmes en gaffeltrucks faktiske kapacitet

Sådan bestemmes en gaffeltrucks faktiske kapacitet Som enhver truckfører ved, er læsning og håndtering af en gaffeltruck meget sværere, end det ser ud. Sikker kørsel, løft, flytning og afsætning af en last er en kompleks arbejdsgang, hvor tyngdekraften kommer i spil. På samme måde er en gaffeltrucks evne til at håndtere last mere kompleks, end man regner med. Hvis en gaffeltruck har en nominel kapacitet på 2,0 tons, betyder det ikke nødvendigvis, at den kan løfte enhver last op til denne vægt. I denne vejledning besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om en gaffeltrucks kapacitet og viser dig, hvordan du kan beregne, hvor meget en truck rent faktisk kan løfte.

Hvad er forskellen mellem nominel kapacitet og faktisk kapacitet?

For en gaffeltruck angives lastkapaciteten udtrykt som nominel kapacitet. Dette beregnes som den maksimale vægt, trucken kan løfte op i en forud defineret højde, når dens belastningscentrum er på et specifikt punkt.

Hvis lasten skal løftes op over denne højde, eller hvis belastningscentrummet er længere væk, reduceres kapaciteten. Dette er den faktiske kapacitet: den faktiske løfteevne i en given situation, der kan være mindre end den nominelle kapacitet.

Hvad er belastningscentrum?

Belastningscentrum er den vandrette afstand fra forsiden på den lodrette del af gaflen til midten af lasten, ideelt lastens tyngdepunkt. Et standard belastningscentrum varierer afhængigt af gaffeltruckens nominelle kapacitet og vil være et af følgende:

  • 0 – 1.000 kg: 400 mm
  • 1.001 – 5.000 kg: 500 mm
  • 5.001 – 10.000 kg: 600 mm

I visse tilfælde kan en trucks belastningscentrum afvige fra standard-eksemplerne ovenfor, så husk altid at kontrollere de tekniske data for den truck, du overvejer at købe.

Hvordan påvirker redskaber monteret på trucken dens kapacitet?

Når der monteres redskaber på en gaffeltruck, reduceres dens løftekapacitet, for det første på grund af den ekstra vægt, og for det andet fordi truckens belastningscentrum typisk forskydes længere fremad. Hvis du er i tvivl om, hvor meget et redskab vil reducere en gaffeltrucks kapacitet, skal du spørge redskabsproducenten, før du monterer det.

Hvilken kapacitet har jeg rent faktisk brug for?

Dette afhænger selvfølgelig af den type last, som du ønsker at transportere, samt af hvor højt den skal løftes. For at komme i gang viser vi her nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv:

  • Hvor tung er min last? Vej den tungeste palle, som løftes på din virksomhed. Det er bedre at være på den sikre side end at risikere at overbelaste en truck.
  • Hvor højt skal min last løftes? Tag den højeste hylde, som din truck skal kunne nå, og tilføj en sikkerhedsmargin på 200 mm.
  • Hvor lang er min største last? Husk, at længere last kan forskyde belastningscentret udad.
  • Hvilken type redskab skal der bruges på trucken? Husk at indregne redskabets vægt og placering.

Nominel og faktisk kapacitet - et eksempel med Traigo 48

En gaffeltrucks nominelle kapacitet er baseret på modellen og relaterer til truckens kontravægt. I eksemplet nedenfor har Traigo48-8FBE16T en nominel kapacitet på 1,6 tons. I tabellen kan du se, at trucken har en faktisk kapacitet på 1,6 tons ved et lastcenter på 500 mm op til den angivne højde på 5000 mm.

Men hvis du har behov for at løfte lasten op over 5000 mm, eller hvis belastningscentret er forskudt, kan du se, at den reelle kapacitet reduceres, hvilket vi kalder for den faktiske kapacitet. Andre faktorer, der påvirker belastningscentret, såsom redskaber monteret på trucken, gaffellængden, lastens form osv., vil også påvirke den faktiske kapacitet. Hvis en eller flere af disse faktorer påvirker belasningscentret og forskyder det til f.eks. 1000 mm, kan du se i tabellen, at den faktiske kapacitet kun er 990 kg.

Faktisk kapacitet resultat

Med den nominelle kapacitet 1,6 t til Traigo48-8FBE16T

  Lastcenter (mm)
Højde (mm) 500 600 1000
3000 1600 1420 990
4000 1600 1420 990
5000 1600 1320 930
6000 1510 1160 800
7000 750 660 460
7500 550 490 340

* Nominel kapacitet beskriver den maksimale vægt en gaffeltruck kan løfte op i en bestemt højde ved standard-belastningscentrum

Nominal capacity

Sikkerhed går forud

Gaffeltruck tilbehør

For at garantere dine ansattes sikkerhed er det vigtigt først at definere maks. højde og belastningscentrum på det forskellige gods samt pladsen på dit lager. Herefter skal du sikre dig, at dine gaffeltruck kan klare disse opgaver – hvilket betyder, at du ikke blot skal kontrollere deres nominelle kapacitet, men også deres faktiske kapacitet i forbindelse med en konkret arbejdsopgave.

Til hver gaffeltruck findes der et lastkapacitetsdiagram, som viser den faktiske vægt, som trucken kan løfte op i forskellig højde ved varierende lastcenter. Dette er en hjælp til at bestemme, om en gaffeltruck, som du overvejer at købe, er den rigtige til det arbejde, du vil bruge den til.

Toyota Material Handling tilbyder en lang række gaffeltruck, fra 1,0 tons 3-hjulede elektriske truck til 8,0 tons elektriske eller motordrevne truck med høj kapacitet. For at finde ud af, hvilken gaffeltruck der er den rigtige for dig, kan du gennemse serien nu eller kontakte en af vores produkteksperter.

Se vores serie af truck

Ønsker du rådgivning?

Se vores privatlivspolitik for mere information. 

 

Elektriske gaffeltruck

Elektriske gaffeltruck

De elektriske gaffeltruck er velegnet til en lang række af indendørs og udendørs operationer.

Læs mere

Diesel- og gastruck fra Toyota udendørs

Diesel- og gastruck fra Toyota

Designet til let, medium og tung materialehåndtering. Diesel- og gastruck fra Toyota tilbyder hurtig acceleration og hurtige løft, hvilket øger produktiviteten.

Læs mere

Fjern alle