Gangbredden (Ast) for en gaffeltruck er den minimale bredde i en lige gang, hvor en truck, der transporterer en given last, kan dreje 90°.
Ast defineres som:
Elektriske palleløftere, elektriske stablere, reach truck og truck til lavniveau ordreplukning:
Ast = Wa +√((l6 - x)² + (b12/2)²) + a
3-hjulede gaffeltruck, 4-hjulede gaffeltruck (når b12 er større end to gange indvendig venderadius b13) og truck til højniveau ordreplukning:
Ast = Wa +√((l6 + x)² + (b12/2)²) + a
4-hjulede gaffeltruck (når b12 er lig med/mindre end to gange indvendig venderadius b13):
Ast = Wa + x + l6 + a
Det er vanskeligere at foretage beregningen for smalgangstruck. Din Toyota-ekspert kan hjælpe dig.
Ønsker du at købe en ny truck eller at leje en ekstra truck til din virksomhed? Nogle tips som sikrer, at trucken passer til pladsforholdene:
Lagerplads
Gangbredden og valg af gaffeltruck hænger nøje sammen. Generelt kan man sige, at jo mere plads, jo mere fleksibilitet ved brug af forskellige typer af materialehåndteringsudstyr. Jo mindre plads, desto mere specifik skal modellen være.
Lagerkapacitet
At finde en gaffeltruck med de rigtige mål kan have en positiv indvirkning på din lagerkapacitet. Når gangene er smallere, er der plads til flere reoler, hvilket øger opbevaringspladsen.
Den rigtige gaffeltruck
Gaffeltruck der passer, når plads er vigtigt og når der kræves stor løftehøjde, er reach truck, 3-hjulede elektriske gaffeltruck eller smalgangstruck. Men at finde den rigtige model handler ikke kun om pladskrav, den skal også passe til arbejdsopgaverne og førernes behov.