Toyota lancerede I_Site telematics-platformen for ti år siden med konceptet om en intelligent truck, som rapporterer ydelsesdata og aktivitetsniveauer, og som muliggør en effektiv styring og kontrol af truckdrift. I det seneste årti er antallet af maskiner, der anvender systemet, steget til over 50.000, hvilket gør dette system til en af markedets førende platforme til opkobling af køretøjer.
Brugere melder om store fordele ved måling og overvågning af truckdrift, med betydelig reduktion af ulykker og skader på grund af forbedret kontrol med truckførerne og rapportering af ulykker. Dette har ligeledes en positiv indvirkning på sikkerheden på arbejdspladsen. Andre fordele omfatter bedre batteristyring og bedre truckudnyttelse.
Den seneste udvikling inden for I_Site systemet præsenteres på CeMAT 2018. De nye funktioner omfatter blandt andet muligheden for at måle og registrere antallet af ture med eller uden last, hvilket øger kontrollen af truckens udnyttelsesgrad yderligere. Toyotas lean logistik-koncept tilstræber at minimere nedetiden af truck og maksimere merværdien gennem konstant forbedring.
Andre nye funktioner omfatter service med en ’serviceforespørgsel’, der gør det muligt for førere at rapportere et problem med det samme med brug af fotos. Toyota lancerer også en ny mobil serviceplatform, der vil blive anvendt af alle serviceteknikere, hvor truckdata fra I_Site kan integreres i serviceplanlægningen, anvendes ved forberedelse af servicebesøget og gøre service hurtigere, hvilket reducerer nedetiden.
Den nyeste version af I_Site har også et nyt brugerinterface, både til mobil og webbaserede versioner af platformen.
CeMAT foregår mellem den 23. og 27. april på messeområdet i Hannover, Tyskland. Toyota Material Handling vil som sædvanligt være til stede i pavillon P32.