Siden lanceringen af lithium-ion serien i 2013 har Toyota Material Handling været en førende udbyder af gaffeltruck drevet af lithium-ion batterier. I 2016 blev den eksisterende serie af elektrisk palleløftere og plukketruck udvidet betydeligt. Siden da har kunderne kunne vælge mellem flere modeller, herunder elektriske stablere, reachtruck, trækkere samt en gaffeltruck.
De seneste år har kunderne draget nytte af fordelene ved lithium-ion. Batterierne giver mulighed for lejlighedsvis opladning, hvilket gør det unødvendigt at skifte batterier, have ekstra batterier eller opladningsområder. Endvidere er denne løsning betydeligt mere energieffektiv med en reduktion af CO2-udledningen og af energiomkostningerne. Li-ion batterier er også vedligeholdelsesfri, hvilket giver maksimal driftstid og produktivitet på kundernes virksomheder.
Toyotas kompetence inden for området betyder i praksis, at li-ion løsningerne kan leveres med modulopbyggede batterier. Derved kan kunden få den rigtige batteristørrelse, som passer til kravene på virksomheden. Og uanset virksomhedens størrelse vil Toyotas egen løsning hurtigt tjene sig hjem, hvilket gør den relevant for alle typer af virksomheder, store som små. Kunderne er sikret med en udvidet garanti på 7 år.