Elektrisk Toyota Traigo80 2-3,5 ton gaffeltruck

Skift til effektiv elektrisk drift med den nye Toyota Traigo80

Toyota Material Handling Europe lancerer en ny generation af 80-volt elektriske gaffeltrucks. Holdbare og robuste trucks til krævende arbejde, både indendørs og udendørs. Modellerne går fra 2 til 3,5 tons og fås med energieffektivt lithium-ion batteri og overlegen ergonomi, der øger produktiviteten. Gør det muligt for kunderne at skifte til ren elektrisk drift og få fremragende ydelse med nul emission. Med den nye Toyota Traigo80 bliver materialehåndtering mere sikkert, mere støjsvagt, mere komfortabelt og omkostningsbesparende.
;

I den nye serie af Toyota Traigo80 elektriske gaffeltrucks kan der vælges modeller med en kapacitet mellem 2 og 3,5 tons samt en løftehøjde op til 6,5 meter. Kunderne kan vælge mellem et kompakt chassis til brug på steder med lidt plads, eller et længere chassis med et større batteri til mere konstant brug. Endvidere fås der to nye modeller med et chassis med 600 mm lastcenter til håndtering af større last.

Med alle udvendige dele af metal og med et robust chassis er Traigo80 til brug under krævende forhold. For at få overlegen ydelse udendørs og optimal førerkomfort kan kunderne vælge den helt lukkede kabine, der beskytter mod vejr og vind, kombineret med godt beskyttede motorer, der giver høj driftssikkerhed uanset vejret.

“Vores nye Toyota Traigo80 elektriske gaffeltruck gør det muligt for kunderne at opnå øget produktivitet og effektivitet uden at gå på kompromis med driftssikkerhed og holdbarhed, selv under de mest krævende forhold indendørs eller udendørs. Vi har et klart engagement i bæredygtighed og i at reducere miljøpåvirkningen fra vores produkter, så vi tror på, at denne nye serie af elektriske trucks kommer til at spille en vigtig rolle fremover,” udtaler Jose Maria Gener, Vice President Sales & Marketing hos Toyota Material Handling Europe.

 

Få en bedre energiudnyttelse

Serien af 80-volt elektriske gaffeltrucks fås med flere energiløsninger: lithium-ion, blysyre eller brændselsceller. Kunderne kan vælge mellem to intelligente energipakker, baseret på Toyotas egne højtydende lithium-ion batteri-løsninger. Giver maksimal energiudnyttelse med samtidig reduktion af CO2-udledning og energiomkostninger. Konceptet gør det muligt for kunderne at beregne den kombination af batteri og oplader, som passer perfekt til deres arbejdsforhold, med indregning af driftstid og planlagte pauser på et normalt arbejdsskift. Under de fleste forhold muliggør dette uafbrudt drift i flere arbejdsskift uden behov for batteriskift, hvorved man sparer omkostninger til ekstra batterier og ladeudstyr. En ny Traigo80 udstyret med et lille lithium-ion batteri kan eksempelvis køre et fuldt 8-timers skift med blot to 15-minutters ladepauser i de primære driftsperioder, samt 45 minutters ekstra ladetid i middagspausen. På Traigo80 trucks med li-ion batteri skal batteriet ikke vedligeholdes, og den effektive energiudnyttelse er langt højere.

Den anden energiløsning til Traigo80 er brint, hvilket giver emissionsfri drift, og trucken kan genoptankes på blot et par minutter. Traigo80 modellerne er H2-forberedte, til kunder der allerede har brintforsyning. På den nye 80-volt elektriske truck kan batteriet skiftes hurtigt og nemt i siden - ved hjælp af en motordrevet palleløfter - til brugere der ønsker at køre med blysyrebatterier. Traigo80 er udviklet til at arbejde under de mest krævende forhold, men forbruger alligevel 15% mindre energi sammenlignet med den tidligere model, takket være forbedrede motorer og komponenter.

 

Skift til forbedret ergonomi og højere produktivitet

Den nye førerkabine er designet ergonomisk og har et nyt justerbart armlæn og mange opbevaringsmuligheder. Førerkabinen fås nu med en integreret, let tilgængelig farve-touchscreen (ekstraudstyr) med vigtig driftsinformation såsom løftehøjde, lastens vægt og mastens position, hvilket giver en sikker og effektiv drift. Der fås også et multifunktionsdisplay med trykknapper.

Førerne kan også vælge mellem en helt ny serie af betjeningselementer, alt efter hvad der passer til deres kørestil: mini-greb, et enkelt multifunktions-joystick eller multifunktionsgreb – hvilket optimerer ergonomien og dermed produktiviteten på et arbejdsskift. Den fuldt affjedrede førerkabine reducerer støj og vibrationer og har højere komfort. For at opnå optimal effektivitet og sikkerhed for føreren er Toyota Traigo80 udstyret med hjælpefunktioner, blandt andet med Toyotas velkendte og gennemprøvede System med Aktiv Stabilitet (SAS). SAS overvåger konstant lastens vægt, løftehøjden og truckens hastighed og sikrer stabil drift.

 

Skift til måling og forbedring af driften

Toyota Traigo80 fås som en forbundet intelligent truck, så kunderne kan overvåge og forbedre driften på deres virksomhed, når det gælder sikkerhed, produktivitet og omkostningsreduktion. Toyota Material Handling fortsætter udviklingen med integreret telematik, som allerede har været standard på serien af lagertrucks siden 2018. Nu fås der også nye funktioner til serien af gaffeltrucks, startende med den nye Traigo80 model.

Dette omfatter et nyt display til føreren med en helt ny kontrol før start-funktion. Endvidere giver den nyeste generation af hardware mere viden om forbedring af produktiviteten, da man kan se, hvornår en truck køres med eller uden last. Tilstanden på li-ion eller blysyrebatteriet overvåges også, hvilket ikke alene forbedrer levetiden generelt men også øger batteri-sikkerheden.

Ved at skifte til vores nye Traigo80 trucks kan du udnytte deres mange fordele: høj ydelse uden emission, forbedret ergonomi for dine førere, øget sikkerhed og komfort og endnu mere støjsvag drift med reducerede omkostninger.

 

 

Find den rigtige energiløsning

Lithium-ion batterier er 30% mere energieffektive end blysyrebatterierog fås til alle eltruck med kapacitet op til 8 ton.

Læs mere

I_Site mobil

I_Site flådestyring

I_Site opkobler din flåde af trucks, indsamler data og giver dig et overblik over aktuelle hændelser, og du får besked om, hvordan du kan optimere.

Læs mere

Serviceteknikker servicerer Toyota truck

Book service

Er din truck brudt sammen?
Fortvivl ikke - vi er her for hjælpe dig:
Ring 47 337 916, Chat med os eller Book service via formularen.

Book service her

Faktisk kapacitet

Sådan bestemmes en gaffeltrucks faktiske kapacitet. Som truckfører ved, er læsning og håndtering af en gaffeltruck meget sværere, end det ser ud.

Læs mere

Fjern alle