Toyota indgår partnerskab med Log!Ville

Toyota Material Handling Europe indgår partnerskab med Log!Ville Demonstration & innovation centre initiativet

Log!Ville, et åbent oplevelsescenter i Niel (Antwerpen) med fokus på fremme af innovation inden for logistikkens økosystem, åbnede dørene for publikum den 4. oktober. Toyota Material Handling Europe er partner med Log!Ville og vil udstille produkter og innovative løsninger i det 2.000 m² store demonstrationscenter.

Toyota Material Handling Europe er en af de seks stiftende partnere i Log!Ville sammen med Deloitte, Siemens og andre førende virksomheder. Virksomhedens nye tiltag udstilles allerede på det 2.000 m² store demonstrationsområde. 

Log!ville fokuserer på innovativ teknologi, der endnu ikke er almindelig i virksomhederne, og på helt nye koncepter. Log!Ville er et åbent demonstrationscenter, der primært fokuserer på fagfolk inden for logistik, som er tæt involveret i styring af innovationen. Log!Ville ligger kun 10 km fra Toyota Material Handlings europæiske hovedkontor for salg og marketing i Willebroek.

‘Som stiftende partner kan vi hjælpe til med at definere Log!Ville’s strategi fremover. Peter Van Cauwenbergh, Commercial Director i vores belgiske salgsselskab, bliver medlem af bestyrelsen, og han vil repræsentere vores selskabsvisioner og accelerere samarbejdet som en innovativ partner for materialehåndteringsbranchen’, kommenterer Ralph Cox, Senior Vice President, Market Operations, Toyota Material Handling Europe.

‘Vi ligger kun 15 minutter væk, og det er en fordel for vores kunder og partnere, der nu også kan aflægge besøg i dette innovationscenter og være en del af opbygningen af fremtidige løsninger gennem adgangen til de nye koncepter, der er under stadig udvikling’, slutter Cox.

Log!Ville omfatter tre dele: et fysisk demonstrationsområde, et virtuelt oplevelsesområde og et højteknologisk mødecenter til brug for seminarer og events. I det fysiske demonstrationsområde kan de besøgende lære de nyeste tekniske muligheder inden for maskiner og værktøj at kende, som kan anvendes i de logistiske processer. Det virtuelle oplevelsesområde fokuserer på tendenser inden for logistikken og introducerer de besøgende for morgendagens logistiksektor. Log!Ville ønsker at opmuntre opstartvirksomheder, veletablerede virksomheder samt vidensinstitutioner til at dele deres viden og samarbejde om innovative løsninger ved at organisere events og seminarer i dette mødecenter.

Besøgende har adgang til de allernyeste innovationer i bygningens demonstrationsområde. Ambitionen er at udskifte udstillingsgenstandene hvert halve år.

Log!Ville er grundlagt af VIL med støtte fra Agency for Innovation & Entrepreneurship (VLAIO) og European Regional Development Fund (ERDF).

Bæredygtighedsrapport

Bæredygtighedsrapport

Overblik over virksomhedens forpligtelser samt fokus på områder som maksimering af kvalitet og kundesikkerhed mm.

Læs mere

Toyota kundeservice

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp? Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Skriv til os, ring til os eller du kan chatte med os, nederst til højre.

Kontakt os

Vores rejse mod bæredygtighed

Når vi hos Toyota Material Handling Europe taler om en bæredygtig kultur mener vi det meget konkret.

Læs mere

EcoVadis Guld til Toyota

Vi er blevet vurderet blandt de 3% bedste i verden inden for ”Miljø”, ”Medarbejdere og menneskerettigheder”, ”Etik” og ”Bæredygtigt Indkøb”.

Læs mere

Fjern alle