Toyota Material Handling
0
Din kurv er tom.
  • Skriv til os
  • Salgsafdeling
  • Serviceafdeling
  • Logistik & telematics
  • Økonomi & fakturering
  • Her finder du os
  • FAQ

Ring til os: 70 220 260

Åbningstider: Man - tors: 7 - 16  Fre: 7 - 14

Vi bestræber os på altid at vende tilbage med et svar inden for 24 timer.

Alle priser er ekskl. moms og levering. Vi leverer kun i Danmark og til Grønlandshavnen i Aalborg.

0
Din kurv er tom.

Udekørende Servicetekniker - Sjælland

”Vil du være en del af et stærk team, hvor samarbejde er nøgleordet? Og ønsker du en hverdag med masser af udfordringer, gode kollegaer og frihed under ansvar? Vi er en af Danmarks bedste arbejdspladser, så vil du være en del af noget større og holde Danmark i gang, så skal du søge jobbet som servicetekniker hos os, du vil ikke fortryde det” Sådan beskriver vores Servicetekniker Lasse jobbet.

 

Frihed, tekniske løsninger og kundepleje
Som udekørende servicetekniker får du stillet en veludrustet servicebil til rådighed og starter typisk din arbejdsdag hjemmefra. Du planlægger selv din dag og kører ud til vores kunder, hvor du udfører service, reparation og vedligehold af gaffeltrucks i alle størrelser, lifte samt andet transportmateriel.

Vores kunder spænder fra små til store virksomheder på tværs af flere brancher. Vi lægger stor vægt på god kundepleje – det betyder, at vi informerer vores kunder ordentligt, overholder vores aftaler og leverer arbejde i højeste kvalitet, hver gang.

 

Et stærkt team med solid onboarding
Vi er mere end 50 serviceteknikere på Sjælland, og du bliver en del af et stærkt og erfarent team, hvor kollegerne står klar til at tage godt imod dig. Du får samtidig et struktureret og professionelt introduktionsforløb, så du bliver klædt grundigt på til opgaverne. Derudover bliver du tilknyttet en servicekoordinator, som understøtter dig i planlægningen og sikrer, at din hverdag hænger godt sammen.

Elsker du også at rode med el, hydraulik og motorer?

Vi forestiller os, at du er entreprenørmaskinmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker eller automekaniker – men vi hører også gerne fra dig, hvis du har en anden teknisk baggrund og erfaring med el, hydraulik og motorer.

Og så kan du nikke genkendende til disse punkter:

  • Du kan læse og forstå hydraulik- og eldiagrammer
  • Erfaring som udekørende tekniker er en fordel
  • Du arbejder struktureret og ved, at orden i bilen og værktøjskassen er afgørende for kvaliteten
  • Du har flair for IT og er vant til at arbejde på PC
  • Du trives med direkte kundekontakt og leverer en høj kvalitet i dit arbejde
  • Du har kørekort til personbil og er god til at planlægge din arbejdsdag

 

Vi søger særligt serviceteknikere til vores kunder i områderne omkring Næstved, Kalundborg og Københavns Vestegn. Har stillingen fanget din interesse, hører vi dog meget gerne fra dig – uanset hvor på Sjælland du er bosat.

Vi tilbyder

Vi prioriterer medarbejdernes trivsel og sørger for et godt arbejdsmiljø. Vigtigst af alt har vi fantastiske mennesker som dig selv ombord, der løbende lærer, forbedrer og samarbejder om at levere kvalitet i alt, hvad vi gør. Mens du er med til at flytte os fremad, ser vi frem til at flytte dig og din karriere.

En god løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og mange gode og hyggelige sociale arrangementer i løbet af året er en del af det, du også får hos os.

Vil du med på holdet?

Send blot dit CV allerede i dag via nedenstående link.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Servicechef Jacob Mortensen direkte på telefon +45 40 447 307.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg her

Om Toyota

  • Hvem er vi
  • Hvorfor vælge Toyota
  • Kundetilfredshedsundersøgelse
  • Bæredygtighed
  • Code of Conduct
  • Logistic Solution Center
  • Job hos Toyota Material Handling

Online køb

  • Kontakt os
  • Fragt & Levering
  • Leverings- og betalingsbetingelser
  • Reklamationsret og returpolitik
  • FAQs

Nyttige links

  • Hvilken palleløfter skal jeg vælge?
  • Hvilke palletyper findes der?
  • Hvilke hjul skal jeg vælge til min palleløfter?
  • Hvorfor vælge en BT palleløfter?
  • Masteguide
  • Vælg den rigtige elektriske palleløfter
  • Kataloger og manualer

Mere information

  • Køb en manuel palleløfter
  • Køb en elektrisk palleløfter
  • Køb en elektrisk stabler
  • Køb brugte truck
  • Køb elektrisk gaffeltruck
  • Køb diesel/gas-gaffeltruck
  • Lej en truck
  • Vilkår og betingelser
  • Fortrolighedspolitik
  • Cookiepolitik
  • Cookieindstillinger

Alle priser er eksklusiv moms og kun gældende for online bestillinger | Copyright 2026 Toyota Material Handling Danmark | CVR: 62657014