Fredericia Shipping, en virksomhed med dybe rødder i den danske shippingindustri, har sat et ambitiøst mål om at reducere deres CO2-aftryk i takt med de tekniske muligheder og i tæt samarbejde med ADP A/S. Med den nye elektriske reachstacker har virksomheden cementeret sit engagement i at nedbringe CO2-udledningen og forbedre arbejdsmiljøet gennem smartere og renere teknologier.
"Implementeringen af den elektriske reachstacker hos Fredericia Shipping A/S viser deres ambition om ikke alene at reducere udledningen af emissioner og partikelforurening men også at forbedre arbejdsmiljøet," udtaler Steen Petersen, Salgschef for Heavy Equipment hos Toyota Material Handling Danmark. "Denne avancerede maskine er et godt eksempel på, hvordan man kan opnå markante miljømæssige fordele samtidig med, at man opretholder høj effektivitet og operationel ydeevne. Selvfølgelig uden at gå på kompromis med forringet TCO, eller gøre det til en økonomisk fordel."
Den elektriske reachstacker model SRSC45E5 repræsenterer spidsen af moderne teknologi inden for containerhåndtering. Udstyret med et væskekølet lithium-ion batteri på 422 kWh, garanterer denne reachstacker en imponerende driftstid på op til 10 timer på en enkelt opladning, hvilket sikrer driften gennem en hel arbejdsdag. Reachstackerens design har en hydraulisk flytbar kabine, som giver føreren optimalt udsyn. Med det avancerede sikkerhedssystem, herunder bak- og twistlog kameraer samt aflæsning af dæktryksmåling direkte i displayet, sætter denne reachstacker nye standarder for både sikkerhed og brugervenlighed i havneoperationer.
”Denne reachstacker er designet til at møde de krævende behov hos vores kunder, samtidig med at den beskytter miljøet og forbedrer arbejdsforholdene. Det er en ægte game-changer,” understreger Anders Helbo, produktchef for Heavy Equipment hos Toyota Material Handling Danmark.
Reachstacker fra SANY skiller sig yderligere ud ved sin støjsvage og emissionsfrie drift, hvilket er en markant forbedring af arbejdsmiljøet og reducerer støjforurening i og omkring havneområder. Dens kapacitet til at operere indendørs uden udledning af emissioner åbner nye muligheder for logistik- og containeroperationer, hvilket gør den til en alsidig løsning.
Fakta om reachstackeren
Fredericia Shipping A/S forventer ikke kun at opnå deres bæredygtighedsmål men også at realisere betydelige økonomiske besparelser. Overgangen fra diesel til elektrisk drift medfører en forventet nedgang i omkostningerne til diesel på ca. 400.000 kr. årligt til kun ca. 190.000 kr. for elektrisk drift årligt, hvilket understreger de langsigtede økonomiske fordele ved at vælge dette grønne alternativ.
Denne leverance fra Toyota Material Handling er et bevis på vores engagement i at støtte vores kunders bæredygtighedsrejser gennem levering af optimale og miljøvenlige materialehåndteringsløsninger. Fredericia Shipping A/S's valg af den elektriske reachstacker markerer en vigtig udvikling i branchens bevægelse mod grønne alternativer og fremhæver den fælles vision om en mere bæredygtig logistik- og shippingindustri.
Specialist inden for Heavy truck og terminaltraktor. Udvalget dækker bl.a Heavy gaffeltruck, Reachstacker, Containertruck, Swap Body Transport og terminaltraktor.
Tlf: 21 28 82 97