Med hurtig vækst stod IKS overfor logistiske udfordringer, der krævede en ny tilgang. Flytningen fra de fem spredte lagre til et større, samlet lager var drevet af et behov for at øge kapaciteten, forbedre logistikflowet og optimere arbejdsprocesserne. Efter flere år som truckkunde hos Toyota, valgte IKS at udvide samarbejdet til også at omfatte indretning af det nye lager med pallereoler og nye truck fra Toyota. De nye faciliteter understøtter centralisering af IKS’s logistik og sigter mod at:
• forbedre kapaciteten og optimere ordreplukningsprocessen
• øge lagerkapaciteten (tredobling)
• forbedre virksomhedens logistikeffektivitet, selv i spidsbelastningsperioder
IKS søgte en samarbejdspartner, der kunne støtte projektet fra start til slut. Ulrik Kyvsgaard, Salgsansvarlig hos IKS fremhæver: "Vi har i høj grad værdsat de erfaringer og råd, som Toyota har bidraget med inden for lagerindretning og materialehåndteringsudstyr. Det har været afgørende for realiseringen af vores vision om et mere effektivt lager."
Hanne Lützen-Laursen, Logistics Racking Consultant fra Toyota Material Handling Danmark har stået i spidsen for rådgivningen og designet af lagerindretningen. Den nye lagerindretning er skabt for at integrere de forskellige logistikoperationer, som tidligere var spredt over flere lagre, i ét sammenhængende og effektivt lagerkompleks.
”Den rådgivning, projektstyring, og koordination, som vi har oplevet, har været nøglen til, at vi kunne overholde vores tidsplaner, og det har været mestret til perfektion” fortæller Søren Bendt. Han fortsætter: ”Trygheden og troværdigheden i Hannes rådgivning kom til syne tifoldigt, da vi påbegyndte den fysiske opbygning af lageret”.
Toyota Material Handling var som partner i stand til at hjælpe med vejledning, design, implementering, udførsel og endda finansiering.
Tidligere benyttede IKS ikke højlager i deres faciliteter, hvor Toyota stablere klarede alle typer ordrepluk. Dengang kunne det tage op til 45 minutter at losse og læsse en lastbil, da der ikke var adgang til rampe. Vejledningen fra Distriktschef Mikael Fyhn Hansen fra Toyota Material Handling om valg af
materialehåndteringsudstyr til den nye lagerindretning var derfor essentiel for at optimere flowet.
I den nye lagerindretning var målet at opbevare så mange paller som muligt, både til langtidsopbevaring og til ordrepluk med hurtig rotation. IKS anvender nu to plukkemetoder: den ene for plukning af hele paller, kolli eller direkte fra kasser. I denne sektion er standardreolerne udstyret med sikkerhedsnet for yderligere sikkerhed i plukkeprocessen. Mindre plukketruck benyttes her for at opnå en tidsoptimeret plukkeproces og sikre et effektivt flow i ordrebehandlingen.
Den anden metode, inbound, gør brug af reachtruckens kapacitet til at udnytte de nye højder, som lagerindretningen tilbyder, og derved øger kapaciteten markant. De elektriske palleløftere med dobbeltgafler har reduceret tiden for af- og pålæsning af lastbiler til kun 10 minutter, hvilket er den mest markante procesoptimering, de nye truck har medført.
"Med de nye plukketruck har vi oplevet en markant effektivisering af vores logistik flow; vi er ikke længere begrænset af stablernes hastighed, hvilket betyder, at vores medarbejdere konstant kan plukke effektivt. Reachtruckene og el-hundene har gjort en mærkbar forskel i, hvor hurtigt vi kan få varerne ind i lageret og på plads - effektiviteten og præcisionen i udførelsen af opgaverne er forbedret eksponentielt," understreger Søren Bendt.
Den langtidslejeaftale, IKS indgik med de nye truck, inkluderede fortsat, at IKS er dækket af Toyotas omfattende serviceprogram, som sikrer, at alt materiel fungerer optimalt. Med et fokus på forebyggelse snarere end blot reparation, sikrer Toyotas serviceaftale en proaktiv tilgang til vedligeholdelse og service.
Dette betyder, at eventuelle tekniske udfordringer hurtigt adresseres og løses, hvilket minimerer nedetid og sikrer, at IKS's lager altid er i fuld drift.
"Toyotas serviceniveau er uden sammenligning. Servicen af vores truck har fungeret fejlfrit uden undtagelser. Det er bemærkelsesværdigt, at jeg ikke kan nævne et eneste tilfælde, hvor de ikke mødte op eller løste opgaven til vores fulde tilfredshed,” udtaler Søren Bendt.
Med den nye lagerløsning ser IKS nu mod fremtiden, klar til at håndtere fortsat vækst og udvikling. Den succesfulde implementering af Toyotas komplette logistikløsning har ikke kun løst aktuelle udfordringer, men også skabt fundamentet for en fleksibel lagerindretning, der er klar til yderligere optimering og effektivisering af processerne, når behovet opstår. IKS har valgt at lave en aftale korttidsleje af yderligere truck til deres eksisterende flåde i specifikke spidsbelastningsperioder, hvilket gør det muligt at sikre effektiviteten og imødekomme den høje efterspørgsel. Med en markant kapacitetsforøgelse, forbedret effektivitet og forbedrede arbejdsforhold har IKS sat nye standarder for, hvordan moderne lagerlogistik kan drive vækst og skabe værdi.
Siden grundlæggelsen i 2011, er IKS ApS vokset til at blive en betydelig aktør inden for onlinehandel. Med et skarpt fokus på direkte relationer til kunder og leverandører, har IKS's rejse været præget af vækst og effektivisering af processer.
Skal vi også hjælpe dig? Start med en uforpligtende dialog med vores specialister her, så er du godt i gang!
Logistics Consultant Racking
Tlf: 23 243 692
Distriktschef Trekantsområdet, Fredericia, Vejle, Billund, Varde og Tarm
Tlf: 61 20 71 29
Kontakt via mail