J. Nørgaard Petersen med Toyota LWi160

Vareleveringen bliver nemmere og grønnere

11 nye palleløftere sørger for sikker og effektiv varelevering for transportvirksomheden J. Nørgaard Petersen. Med det kompakte design, den lave vægt og Lithium-Ion batteriet bidrager palleløfterne endvidere til en mere bæredygtig drift

Hverdagen bliver fremover både grønnere og lidt nemmere for chaufførerne hos transport- og distributionsvirksomheden J. Nørgaard Petersen, der er en del af Danske Fragtmænd.

Toyota Material Handling har nemlig leveret 11 nye elektriske palleløftere til virksomheden, med terminal i Høje-Taastrup Transportcenter. BT Levio LWI 160 hedder de nye maskiner, der har en kapacitet på 1,6 ton. De er designet omkring et modulopbygget Lithium-Ion batterikoncept, og adskiller sig dermed fra den traditionelle opbygning, hvor batteriet er centralt placeret. Dermed er de nye maskiner både lettere, mere kompakte og kortere.

 

Martin Kronborg Hansen, transportkoordinator hos J. Nørgaard Petersen (tv.) og indehaver af transportvirksomheden, Jesper Nørgaard Petersen er glade for de nye palleløftere.
- De spiller fint sammen med vore bestræbelser på at blive mere klimavenlige og bæredygtige, siger Jesper Nørgaard Petersen.

Toyota LWi160

Mindre vægt i lastbilerne

Det giver en række fordele for virksomheden og for chaufførerne, som har palleløfterne med i lastbilerne, når de leverer varer for kunderne.

- De nye palleløftere vejer 180 kilo mindre end de maskiner de erstatter. Dermed har vi mindre vægt i lastbilerne og det er med til at reducere deres CO2-udledning.  Over tid og i takt med at vi udfaser de ældre palleløftere og indsætter de nye modeller, i flere af de 63 lastbiler og 45 trailere vi råder over, betyder det, at vi får en mere klimavenlig transport. Samtidig sørger det vedligeholdelsesfri Lithium-Ion-batteri for, at maskinerne selv har et lavere energiforbrug, siger Martin Kronborg Hansen, som er transportkoordinator hos J. Nørgaard Petersen.

Høje krav til materiellet

J. Nørgaard Petersen er specialist i transport og distribution og leverer varer for en lang række kunder i det østlige sjællandsområde omkring Køge, hvor man dækker 21 postnumre. Man henter varerne hos både kunderne selv og hos logistikvirksomheder, og konsoliderer og puljer det på terminalen i Høje-Taastrup. Derefter bliver det kørt ud til slutkunderne. J. Nørgaard Petersen transporterer alt fra små pakker til hele læs, og håndtering og levering af stykgods, pakker, parti- og pallegods og Full Loads hører til spidskompetencerne. Det stiller krav til materiellet, både når man læsser bilerne og leverer varerne. Det er blandt andet derfor man er startet på en udskiftning af palleløfterne.

 

De 11 palleløftere er klar til opgaverne hos J. Nørgaard Petersen.

J. Nørgaard Petersen med Toyota LWi160

Toholdsskift klares på en opladning

Vi leverer fra dag til dag og har rigtigt travlt. Flere af lastbilerne kører i toholdsskift og har ca. 50 stop i løbet af dagen. Det er her de nye palleløftere kommer i spil. Undervejs i vareleveringen over de to skift har palleløfterne nemlig en effektiv driftstid på 10 til 12 timer. Det klarer de ny Lithium-Ion maskiner nemt. Og ydeevnen er ensartet uanset, hvor meget eller hvor lidt batteriet er opladt. Lithium-Ion-teknologien gør det endvidere muligt hurtigt at sjatlade ude hos en kunde, hvis uheldet er ude sidst på dagen og batteriet er ved at være afladt. Det klarer man snildt hen over en kop kaffe, siger Martin Kronborg Hansen.

Der blev ’stukket på albuen’ da Toyota leverede de 11 palleløftere. Her er det transportkoordinator hos J. Nørgaard Petersen, Martin Kronborg Hansen (tv.) og Account Manager hos Toyota, Mads Korntved Nielsen.

J. Nørgaard Petersen med Toyota LWi160

Godt udsyn skaber sikker varehåndtering

De nye palleløftere, som J. Nørgaard Petersen har erhvervet på en 60 måneders rentalaftale, er en del af virksomhedens målrettede indsats for at reducere klimabelastningen. Danske Fragtmænd deltager allerede i forsøg med kørsel med el-lastbiler, og har i det hele taget stort fokus på grønne løsninger, som skal gøre gruppens transportvirksomheder mere bæredygtige.

Hos J. Nørgaard Petersen er man da også godt tilfreds med hele for løbet. Ud over at reducere energiforbruget og sikre driften i toholdsskiftene sørger maskinerne for en nemmere og mere sikker varehåndtering.

- Palleløfterens totale længde er kortere end vi er vant til. Det optimerer manøvredygtigheden og det er værdifuldt særligt på steder, hvor pladsen er trang. Maskinen er endvidere mere kompankt og udstyret med et mindre chassis. Det skaber godt udsyn til gods og gafler og sørger for en sikker håndtering af varerne, siger Martin Kronborg Hansen.

J. Nørgaard Petersen med Toyota LWi160

Stor tilfredshed med forløbet

Palleløfternes reducerede vægt sørger endvidere for at man nemmere kan overholde kravene om maksimum vægt på ramper, klinker, i lifte og elevatorer, som chaufførerne indimellem møder, når de leverer varer.

Martin Kronborg Hansen er da også godt tilfreds med hele forløbet med erhvervelsen og implementeringen af de nye palleløftere.

Toyota har leveret nogle produkter, der lever op til vores krav om både bæredygtighed, effektivitet og sikkerhed. Vi har en fuld servicepakke og det fungerer i det hele taget perfekt. Vi er da også indstillet på at tale videre med Toyota, når udskiftningen af næste hold palleløftere nærmer sig.

 

Toyota Material Handling har leveret 11 nye BT Levio LWI 160 til transportspecialisten, J. Nørgaard Petersen på terminalen i Høje-Taastrup Transportcenter. Transportkoordinator Martin Kronborg Hansen er glad for løsningen, som effektiviserer varehåndteringen og samtidig bidrager til en mere bæredygtig drift.    

Teknisk specifikation

Vægt: 269 kg

Lastkapacitet: 1600 kg

Løftehøjde: 210 mm

Maks. batterikapacitet: 150 Ah

Volt: 24 volt

Maks. hastighed: 6,0 km/h

Smart Truck

Batteritype: Li-Ion. 50 Ah til 150 Ah

J. Nørgaard Petersen  med Toyota LWi160
LWi160 palleløfter
Toyota LWi160

LWi160

LWI160 er den første palleløfter i branchen nogensinde, der er blevet optimeret ved en radikal ny tilgang til design.

Læs mere

Toyotas lejeløsninger

Lej en truck

Fra 1 dag til 8 år – vores lejeløsninger er fleksible, altid tilgængelige og altid konkurrencedygtige. 

Læs mere

Serviceteknikker servicerer Toyota truck

Truckservice

Vores servicepakker holder din virksomhed kørende og hjælper dig med at få det maksimale ud af dine truck, uanset mærke.

Læs mere

Toyota kundeservice

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp? Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Skriv til os, ring til os eller du kan chatte med os, nederst til højre.

Kontakt os

Fjern alle