I alle industrier er der initiativer til at indføre teknologier med lav CO2-udledning, og det betyder i de fleste tilfælde anvendelse af elektricitet. Resultatet er, at der er større efterspørgsel efter både elektricitet og den infrastruktur, der skal levere den – tænk bare på antallet af ladestationer til elbiler, der er blevet installeret ved transportknudepunkter for eksempel.
Lagerfaciliteter ønsker at indføre elektrisk energi, men de ønsker ikke at være begrænset af kapaciteten fra elnettet, eller den tid det tager at lade et batteri. Det er her, brændselscelletrucks kommer ind. De kører på hydrogen, og det tager 2-3 minutter at fylde helt op, de har ingen udledning, hvis der anvendes grøn hydrogen, og hydrogenen kan let oplagres på stedet, hvilket giver dig kontrol over forsyningen.
90% af Toyotas serie af gaffeltrucks er elektrisk, inklusive lithium-ion batteridrevne og hydrogendrevne trucks. Faktisk går Toyotas erfaringer med hydrogengaffeltrucks mere end 15 år tilbage i tiden.
Brændselscellesystemet på en gaffeltruck består af en brændselscellestak, 350-bar hydrogentanken, et lille lithium-ion batteri til midlertidig lagring af overskydende energi samt en ventilator. Alt dette er indeholdt i en støbt ramme på størrelse med et klassisk blysyrebatteri og kan monteres ret let i en konventionel gaffeltruck.
Inden i brændselscellestakken blandes hydrogenen med luft, hvor den reagerer med luftens oxygen for at fremstille vand. Under denne kemiske reaktion frigives der elektricitet. Denne energi indsamles og anvendes til at drive elmotorerne, der igen sørger for gaffeltruckens fremdrift, og lift- og vippesystemerne.
Vil du vide mere om gaffeltrucks med hydrogenbrændselsceller? Læs vores FAQ-artikel>>
Er du usikker på, om hydrogen er det rette for dig? Stil dig selv følgende række spørgsmål. Hvis du svarer ‘nej’ til dem alle, skal du nok undersøge en anden energikilde. Men jo flere gange, du kan svare ‘ja’, jo mere sandsynligt er det, at trucks med hydrogenbrændselsceller er det bedste valg til din virksomhed.
Hvis du driver en virksomhed med mange arbejdsskift, hvor der konstant anvendes trucks, kan det være noget af en udfordring at finde tid til batteriopladning. Men da det med brændselsceller kun tager 2-3 minutter at genoplade, er det let at passe ind i en trucks tidsplan.
Tungt arbejde har høje energibehov, og det betyder, at truckene skal opfyldes ofte. Her kommer brændselscelleteknologien til sin ret, hvor de korte opfyldningstider holder nedetid på et minimum.
Mange virksomheder har forpligtet sig til at reducere deres Co2-udledning til et vist niveau. Brændselscelleteknologien kan være et stort skridt i den retning: når der anvendes grøn hydrogen, genereres der overhovedet ingen udledning fra brændselsceller.
En større flåde på stedet med mange typer af køretøjer kan alle drives via en enkelt hydrogen dispenser, og det sparer dig både for tid, plads og penge.
Til forskel fra blysyrebatterier fungerer hydrogenbrændselsceller ved lave temperaturer uden tab af effektivitet.
Firmaer, der allerede har andre køretøjer drevet af hydrogen, kan hurtigt skifte til brændselsceller og starte på at høste fordelene med det samme.
Hydrogen i energikvalitet fås ved at separere den fra de andre elementer i de molekyler, hvor den forekommer (som vand, kulbrinter og biomasse). De to mest almindelige metoder hertil er dampreformering og elektrolyse. Af disse regnes elektrolyse for den reneste proces. Hvis denne elektrolyse drives af en vedvarende energikilde (som solenergi eller vindenergi), kan slutproduktet kvalificeres som ‘grøn hydrogen’.
Det er muligt at fremstille sin egen hydrogen på stedet ved hjælp af ens egen elektrolysator. Alternativt kan den leveres gennem rør på taget eller under jorden, eller i gasflasker eller specielle trailere. Det betyder, at oplagring og opfyldning kan foregå både indendørs og udendørs.
Hydrogenbrændselscelleenergi har længe været betragtet som en miljøvenlig mulighed – men nu er det også blevet en praktisk mulighed. Trucks drevet af hydrogenbrændselsceller er:
Trucks fungerer med nul udledninger – da destilleret vand er det eneste restprodukt. Brugen af ‘grøn hydrogen’ gør hele hydrogenens levetid CO2-neutral. Uden giftige kemikalier er truckene sikre for operatørerne.
Hydrogentanke har lang levetid og få vedligeholdelsesbehov. Der sker ikke noget ydelsestab under brug, og lejlighedsvis opfyldning er mulig uden påvirkning af batteriets levetid.
Opfyldning tager kun 2-3 minutter, og der er ikke behov for batteriskift. Hydrogen kan opbevares på mange forskellige måder, og der er ikke behov for et specifikt lagerområde eller ventilationssystem. Det gør hydrogenbrændselsceller til et meget produktivt valg.
Opfyldning kan foregå både udendørs og indendørs og ved lave temperaturer til enhver tid. Tanke kan eftermonteres på eksisterende trucks, og de optager ikke meget plads.
Et skift til brændselscelletrucks kræver en indledende investering i hydrogeninfrastrukturen til virksomheden. Den investering vil begynde at give afkast med det samme via regulære besparelser på driftsomkostningerne. Hvor længe det vil tage helt at afvikle afhænger af arten af din virksomhed – det betaler sig at lave en omhyggelig analyse, inden det besluttes, om brændselsceller er det rigtige valg for dig.
Generelt set vil brændselscelleløsningen give mest forretningsmæssig mening for store flåder baseret et enkelt sted. Virksomheder, hvor trucks arbejder i flere skift eller har frekvente batteriskift, får også hurtigt valuta for pengene.
Men der er andre faktorer, du kan have brug for at overveje, før du bestemmer dig for at skifte over. For at sikre, at du foretager det bedste valg, anbefaler vi, at du prøver quizzen til egen vurdering tidligere på denne side.
Omkring 90% af Toyotas flåde af elektriske gaffeltrucks fås nu med brændselscelleteknologi, og vi udvider konstant vores sortiment af brændselscelletrucks. Vi anvender hydrogenenergi i vores egne produktionsfaciliteter i Japan og Italien så vel som hos partnere i Frankrig, Norge og Finland. Udfra denne praktiske erfaring har vi fået førstehåndskendskab til behovene, mulighederne og vanskelighederne ved installation af hydrogenenergi. Vi giver denne viden videre til kunderne, når vi kan.
Vil du vide mere om gaffeltrucks med hydrogenbrændselsceller? Læs vores FAQ-side>>
Din lokale Toyota repræsentant vil med glæde tale med dig om hele vores sortiment og rådgive dig om, hvordan du kan få brændselscelletrucks til at fungere til din fordel.
Den brint-drevne truck fik en lovende modtagelse og mange positive reaktioner hos AET:
'After using the truck, we can compare the characteristics of the hydrogen truck with the electrical forklift’s benefits: adjustable, rigorous in usage, agile, almost completely silent and no more exhaust fumes. Furthermore, after a long and especially productive day, we can immediately refuel the truck.'
Luc De Ben, Terminal Support Coordinator at AET