Lithium-ion er en samlet betegnelse for mange forskellige kemiske opbygninger og teknologier. Det er en type batteri, men sammenlignet med et traditionelt blysyrebatteri har det en meget højere energitæthed og kan derfor oplagre og levere energi meget hurtigere. Sammenlignet med motordrevne truck, er lithium-ion mere CO2-besparende. Her kan du læse mere om el som fremtidens bæredygtige energiform.
Cellerne i lithium-ion batteriet kan bestå af forskellige kemiske opbygninger. De mest almindelige i truck- og bilindustrien er:
- LFP (lithium, jern, fosfat)
- NMC (nikkel, mangan, kobolt)
- NCA (nikkel, kobolt, aluminium)
Toyota anvender NCA eller NMC celler i deres lithium-ion batterier til gaffeltrucks, da de har en højere energitæthed og kan indeholde mere energi i samme volumen.
Hos Toyota anvender vi cylinderceller, der ikke berører hinanden. Det gør dem meget sikre at anvende. Sikkerhed og kvalitet er til stadighed Toyotas kerneværdier, i alt hvad vi gør.
Lithium-ion er en samlet betegnelse for mange forskellige kemiske opbygninger og teknologier. Generelt er de fleste kemiske opbygninger baseret på at danne energi gennem bevægelsen af frie ioner mellem anoden og katoden i en battericelle.
Et lithium-ion batteri kombinerer mange af disse celler for at danne et modul. Afhængigt af størrelsen på batteriet kan mange moduler kobles sammen i serier og på den måde danne et batterisystem.
Hvert modul har et batteristyringssystem (BMS), og det har hele batterisystemet også. BMS systemet overvåger og styrer faktorer så som batteriladningen og effektforbruget.
BMS samarbejder med trucken. Hvis nogen af cellerne i batterimodulet bliver beskadiget eller er i fare for at overophede, slukkes der for strømforsyningen, og trucken angiver en fejlkode.
Nogle af fordelene ved lithium-ion teknologien er:
- Mere end 3 gange så lang levetid som blysyrebatterier
- 30% mere energieffektive batterier (end blysyre)
- Lavere energiforbrug, hvilket fører til lavere CO2-udledning
- Let og hurtig opladning: et 25V lithium-ion batteri er fuldt opladet på kun 80 minutter (30 minutter for 50% batterikapacitet)
- Delvis opladning og ‘lejlighedsvis opladning’ er mulige, uden at det går ud over ydelsen eller levetiden
- Effektoutputtet er konstant så højt som muligt, uanset hvor meget kapacitet der er tilbage i batteriet
- Intet behov for opfyldning eller vedligeholdelse af batteriet
- Op til syv års reklamationsret
- Forbedret sikkerhed med det unikke Toyota ladestik
- Et enkelt batteri holder i hele truckens levetid
- Fungerer effektivt i kolde omgivelser
- Der fås opvarmningsmulighed til opladning i køle-/frysehuse og kontinuerlig ydelse gennem hele skiftet
Lithium-ion batterier fungerer i alle typer af maskiner og trucks. Kapaciteten og størrelsen på batteriet tilpasses efter omfanget af køretid og behovet for arbejdsskift.
Et lithium-ion batteri har op til 30% højere kapacitet end et blysyrebatteri takket være den høje energitæthed, og det betyder, at med et lithium-ion batteri er det muligt at reducere Ah størrelsen sammenlignet med blysyre. For eksempel svarer et 210 Ah lithium-ion batteri til et 300 Ah blysyrebatteri. Lithium-ion batterier er mindre og vejer mindre end blysyrebatterier.
Et lithium-ion batteri kan klare op til 5.000 opladninger, mens et blysyrebatteri kan klare ca. 1.500 opladninger.
Opladning foretages med specifikke lithium-ion ladere, der har specialdesignede ladestik, der er lette at håndtere og uden risiko for kortslutning. Der er ingen risiko for gnister eller at sprede gas under opladningen i modsætning til ved blysyrebatterier.
Lithium-ion batterier kan oplades hvor som helst på stedet, og de har ikke behov for ventilerede laderum eller andet sikkerhedsudstyr, som når der oplades blysyrebatterier (handsker, øjenskyllevæske, vand osv.)
Toyotas ladere har som standard DPL (Dynamic Power Limitations). De fungerer ved at reducere energispidsværdier og styre det generelle forbrug, og dermed reduceres energiomkostningerne. Hertil kommer, at når der oplades flere trucks samtidig, vil laderen sende mest effekt til den truck, der har den laveste batteriladestand. Det afkorter ladetiden og forbedrer batteriopladningens energieffektivitet med op til 15%.
Lithium-ion batterier giver mulighed for lejlighedsvis opladning under pauser for at holde batteriet kørende i det fulde arbejdsskift.
Sammenlignet med blysyre er der ikke behov for et separat laderum til li-ion batterier.
Et lithium-ion batteri lader fra 20% kapacitet til fuld kapacitet på 1-2 timer afhængigt af batteriets størrelse og af laderen. En 15-minutters opladning vil give minimum 1 times køretid. Til sammenligning tager det omkring 8 timer at oplade et blysyrebatteri helt.
Lithium-ion batterier kan genoplades til enhver tid og ethvert niveau uden indflydelse på batteriets levetid. Det gør opladningstider mere fleksible og sikrer, at trucken forbliver arbejdsklar ved behov.
Et 25V lithium-ion batteri er fuldt opladet på kun 80 minutter, og der skal kun bruges 30 minutters opladning for at nå 50% batterikapacitet, hvilket gør det muligt at oplade under pauser.