Materialehåndtering er afgørende for velfungerende samfund. Det er også en hurtigt voksende high-tech branche, der ændrer sig hurtigt.
Hos Toyota udvikler vi nem og bæredygtig materialehåndtering globalt. Hver dag. Time for you to move!
Vi tilbyder vores lærlinge et struktureret og spændende uddannelsesforløb, hvor du opnår attraktive færdigheder, ansvar og en afvekslende hverdag. Du bliver en vigtig del af vores team og bidrager til at skabe den bedste service og oplevelse for vores kunder.
Lyder det som noget for dig?
Det er vores overbevisning, at vores lærlinge er virksomhedens fremtid, og derfor vil du som lærling hos os fra dag ét blive taget alvorligt og få både praktiske og teoretiske udfordringer. Du bliver en del af en virksomhed med et højt kompetenceniveau blandt medarbejderne, hvor vi vægter faglig- og personlig udvikling højt. Du vil arbejde med et bredt produktsortiment, herunder både nye og brugte maskiner inden for elektriske- og motordrevet truck, og flådestyringssoftware (I_Site), hvilket giver dig en omfattende og varieret erfaring.
Fra start får du udleveret en onboarding plan, der gør dig klar til de første arbejdsdage. Vi sørger desuden for, at du får stillet det nødvendige udstyr til rådighed som f.eks. værktøj, arbejdstøj, sko, telefon og computer (for nogle lærlingeuddannelser også en servicebil).
"Det jeg virkelig sætter pris på i jobbet som udekørende tekniker er den store frihed og afveksling i hverdagen. Ingen dage er ens, og man får virkelig brugt både de tekniske håndværksmæssige kompetencer og de personlige kundekontakt-evner. Det giver en kæmpe tilfredsstillelse at rådgive kunderne, finde de rette løsninger for dem og se dem blive glade. Man bliver også udfordret hele tiden og kan konstant udvikle sig. Og så har man et stærkt fællesskab af dygtige kolleger i ryggen, der altid bakker op. Det er en rigtig god arbejdsplads."
"Som lærling hos Toyota kan man være sikker på, at man får lov at komme i sving med det rigtige arbejde fra start. Ingen dage med at stå og skifte bremser og olie år ud og år ind. Man bliver kastet ud i en alsidig og udfordrende hverdag, hvor der konstant er nye opgaver og ny viden at opnå. Og så har vi et fedt sammenhold på tværs af afdelingerne, hvor vi deler erfaringer og hjælper hinanden. Man bliver virkelig klædt godt på til at blive en dygtig tekniker."
"Det fede ved at være tekniker hos Toyota er den kæmpe tillid, chefen og ledelsen viser os. De blander sig ikke i, hvordan vi griber tingene an. Vi har frie tøjler til selv at styre vores dag og finde de bedste løsninger for kunderne. Frihed under ansvar, som man siger. Men vi står ikke alene. Hvis man løber ind i udfordringer med en maskine så kan man spørge gode kolleger til råds. Det giver én tryghed at have stærke kolleger og god support ved hånden. Det synes jeg er det allerbedste ved jobbet."
"Hvis man sikrer sig en plads på Toyota-holdet, skal man glæde sig til at arbejde i et stærkt team, hvor samarbejde er nøgleordet. Hverdagen byder på masser af udfordringer, gode kollegaer, kundekontakt og frihed under ansvar.
Efter min mening er det Danmarks bedste arbejdsplads. Man bliver altid mødt af en flink og hjælpsom tone, uanset om man er ansat eller kunde.
Hos Toyota er man ikke bange for en udfordring, og selvom man er alene ude i marken, er man tæt på alle sine kollegaer, der altid er klar til at hjælpe med enten at løse problemet eller guide dig til en, som kan."
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor din faglige og personlige udvikling er i højsædet. Du får tildelt en eller flere erfarne kolleger som mentorer samt en uddannelsesansvarlig, der støtter og vejleder dig. Vores 150 dygtige teknikere deler gerne deres erfaringer, så du hurtigt føler dig tryg i din rolle og kan koncentrere dig om at udvikle dine kompetencer.
Du vil få mulighed for at specialisere dig inden for adskillige materialehåndteringsmaskiner fra store til mindre og helt til selvkørende truck, hvilket vil giver dig en dybdegående ekspertise i dit interesseområde.
Der kan være mulighed for at tage dele af læretiden i vores afdeling på Grønland eller hos en af Toyota Material Handling's afdelinger i Europa, hvis du ønsker international erfaring.
Vi følger tæt op på din udvikling gennem regelmæssige samtaler og sikrer dig de bedste forudsætninger for at blive en dygtig servicetekniker og lykkes i din karriere.
Du skal have afsluttet folkeskolen med tilfredsstillende karakterer og have en interesse for mekanik og teknologi. En god arbejdsindstilling og lysten til at lære er også vigtig.
Vi tilbyder lærepladser til dig, som ønsker at uddanne dig som Entreprenørmekaniker. Det kan du gøre i en læreplads på et af vores værksteder i Jylland, eller som udekørende tekniker i hele Danmark.
Hvis vi har ledige lærepladser finder du dem her>
Gå til siden 'Ledige stillinger', find stillingsopslaget med læreplads og send din ansøgning. Hvis der ikke er ledige lærepladsstillinger kan du altid kontakte os i chatten her på hjemmesiden.
Som lærling hos Toyota Material Handling Danmark kan du forvente et alsidigt og udfordrende arbejde med fokus på vedligeholdelse og reparation af et bredt udvalg af udstyr.
Du vil få hands-on erfaring med:
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
Afhængigt af din placering kan du enten arbejde på et af vores værksteder eller som udekørende tekniker. I begge tilfælde vil du lære at servicere både nye og brugte maskiner.
Lærlingeforløbet som servicetekniker hos TMHDK varierer alt efter dit uddannelsesforløb. I gennemsnit tager hele uddannelsen som Entreprenørmekaniker 4 år og 6 måneder.
*Figuren er vejledende; den enkelte skole kan selv tilrettelægge forløbet.
Under uddannelsen vil der være 7 skoleperioder, som i alt tager 35 uger. Under disse skoleophold er det muligt som lærling at bo på skolehjem i Aars, hvis man har mere end fem kvarters transporttid mellem bopæl og uddannelsessted. Læs mere om skoleopholdet i afsnittet 'Hvordan fungerer skoleopholdet for lærlinge hos Toyota?'.
Når vores lærlinge skal på skoleophold, foregår det på skolen i Aars, da det er den eneste i Danmark med det nødvendige speciale til vores fag. Skolen tilbyder et moderne værksted med opdateret udstyr, hvilket sikrer, at eleverne får praktisk erfaring på relevante maskiner. Vores lærlinge har generelt meget positive oplevelser med uddannelsen og fremhæver det høje faglige niveau.
For de lærlinge, der har mere end 5 kvarters transporttid mellem hjem og skole, er der mulighed for at bo på skolehjemmet i Aars. Er man indskrevet med en uddannelsesaftale, er opholdet på skolehjemmet gratis, og der er fri adgang til deres mange aktiviteter. Selvom nogle kan være tøvende ved tanken om at tage hele vejen til Nordjylland, ændres det ofte, når de oplever skolens miljø. Skolehjemmet byder på et stærkt socialt fællesskab, hvor eleverne opbygger venskaber, ligesom man kender det fra efterskoler.
Skolens personale består af dygtige lærere, aktivitetskoordinatorer, studievejledere, coaches og skolehjemsvagter, som alle arbejder for at skabe en god oplevelse for eleverne. Der bliver serveret fem nærende måltider om dagen, og aktiviteterne spænder fra sport og virksomhedsbesøg til lektiecaféer og klatrekurser, så eleverne aldrig keder sig i fritiden.
Her er et par udtalelser fra elever, der har boet på skolehjemmet:
“Til kommende elever vil vi bare sige: ‘Gør det!’ Maden er god, der er masser af fritidstilbud, og skolehjemmet er fantastisk. Der er ingen grund til at tøve.” – Rasmus og Mikkel
“Det er det bedste valg, jeg nogensinde har truffet. Man får venskaber for livet, og jeg vil anbefale alle at springe ud i det.” – Line
Ved opstart får du en klar uddannelsesplan, en onboarding plan, samt nødvendigt udstyr såsom værktøj, arbejdstøj, sko, telefon og computer og for nogle lærepladser vil en servicebil blive stillet til rådighed.
Som ny lærling vil du have adgang til flere kollegaer og en uddannelsesansvarlig, som du kan kontakte for hjælp og vejledning. Derudover får du udleveret en lærlingeguide ved opstart.
Ja, der kan være mulighed for at tage dele af læretiden i vores afdeling på Grønland eller hos en af TMH's afdelinger i udlandet, hvis uddannelsesforløbet egner sig.
Vi vægter faglig- og personlig udvikling højt og tilbyder regelmæssige opfølgningssamtaler, mentorordninger med erfarne kollegaer og en uddannelsesansvarlig. Læs mere om, hvordan vi fokusere på din udvikling.
Efter endt uddannelse er der gode muligheder for at fortsætte karrieren inden for Toyora Material Handling Danmark eller andre steder i vores globale netværk.