Inden for logistik sker elektrificeringen stadig hurtigere, hvilket øger efterspørgslen efter vedvarende energi. Elektriske gaffeltruck med lithium-ion batterier, drevet af solenergi fra en virksomhedens eget tag, kan give både miljømæssige og finansielle fordele. Visionen bag dette solenergi-program er derfor også at udvikle solenergi-løsninger, som gør det muligt for Toyota Material Handlings partnere og kunder at drive udviklingen imod en CO2-neutral verden. Løsningerne vil ud over solenergi-systemer installeret på tage også omfatte li-ion batterier til stationær lagring af solenergi.
“Vores solenergi-program skal have en effekt hele vejen fra vores fabrikker til leverandører og kunder, som bruger vores produkter. Ved at levere mere vedvarende energi til nettet hjælper vi med at fjerne energi baseret på fossile brændstoffer i Europa. Det har stor betydning for vores fremtid – og vi ønsker at invitere vores partnere og kunder med på denne rejse mod et CO2-neutralt samfund,” udtaler Matthias Fischer, President and CEO hos Toyota Material Handling Europe.
Programmet er et vigtigt skridt imod opnåelse af Toyotas energimål med 100% grøn elektricitet i 2020 og nul CO2-udledning fra alle produkter og løsninger i 2050.
I forbindelse med programmet får de modul-baserede lithium-ion batterier en tredje funktion som en omkostningsbesparende løsning til stationær lagring af solenergi. Derved kan elektriske truck oplades med solenergi, også når solen ikke skinner.
“Samarbejdet med Eneo er et perfekt match. Deres uovertrufne ekspertise vil sikre effektive løsninger, som kan anvendes i længere tid. Det bliver spændende at se, hvad vi kan opnå sammen, når det gælder om reducere miljøpåvirkningen fra vores produkter.” konkluderer Matthias Fischer.
“Dette samarbejde er helt specielt. Toyota arbejder målrettet på at opnå nul-emission for deres produkter, og her er solenergi og batteriløsninger et vigtigt skridt på vejen. Eneo er stolt af at være en del af dette projekt.” udtaler Harald Överholm, CEO hos Eneo Solutions.
Matilda Hjalte, Projektledare marknadsföring, Eneo Solutions
E-post: matilda@eneosolutions.com
Tel. 0730-35 25 68
Om Eneo Solutions
Eneo Solutions blev etableret i 2013 og giver kunderne nem adgang til grøn energi. Eneo rådgiver om alle aspekter ved solenergi og formidler PPA-aftaler til verdens førende aktører inden for miljømæssig bæredygtighed. Eneo Solutions er den første formidler af PPA-aftaler vedrørende solenergi i Skandinavien og udvikler tilpassede løsninger inden for vedvarende energi til virksomheder. I dag driver Eneo mere end 40 solenergianlæg for store virksomheder og den offentlige sektor. Besøg vores websted og se, hvordan din virksomhed kan reducere CO2-emissionen med solenergi. https://eneosolutions.se/en-start/