Toyotas lavniveau plukketruck er den ideelle støtte ved plukning op til 2,8 m i højden, da de er nemme at betjene, og operatørerne nemt kan stige af og på. Med lastkapaciteter på mellem 1000 kg og 2500 kg omfatter vores sortiment af plukketruck mange konfigurationer, der opfylder forskellige krav til plukning på første niveau og plukning på andet niveau. Vores L-serie giver mulighed for plukning til palle eller rullebur med høj hastighed over lange afstande. N-serien gør det muligt at plukke emner med nem tilslutning til forskellige slags vogne.
Toyota BT Optio N-serien er ideel til at støtte ordreplukkere hele dagen, fordi de er nemme at betjene og nemme at koble til alle slags vogne.
I e-handelsbranchen er gangene ofte ret smalle. Hastigheden, den fleksible manøvredygtighed, den meget lave indstigningshøjde (70 mm) og den smalle bredde (600 mm) gør Toyota Optio N-serien til det perfekte match til disse opgaver. Takket være den smalle bredde kan lagerpladsen udnyttes optimalt, og det er nemmere at arbejde med flere truck i samme gang.
En række Toyota-vogne kan fastgøres til det unikke docking-system på Toyota BT Optio N-seriens plukketruck. Systemet er optimeret til hurtig og nem tilkobling af vogne, og afmontering af vogne kan endda ske fra trucken. En plukketog-koblingsløsning skaber et kort slæbetog med en lille venderadius, som ofte bruges til bevægelige dele, postpakker og e-handelsordrer.
Toyota Optio N-serien leveres med et rat til venstre og en kørekontrol, der kombinerer betjening af kørsel, bremsning og bakning, til højre. Denne intuitive og ergonomiske opsætning giver føreren en behagelig kørestilling. Vigtige oplysninger om trucken vises på det informative display. Til opbevaring af småting som kuglepenne, scannere, dåser osv. har plukketruckene tilstrækkeligt med opbevaringsrum.
For at understøtte alle kundernes behov er der et udvalg af batterier, f.eks. gelebatterier eller Li-ion-batterier. Toyota BT Optio N-seriens ordreplukkere leveres med en batterikassette foran på trucken til hurtig og nem udskiftning af batterier.
Toyota BT Optio L-seriens truck sikrer høj produktivitet ved at være kraftfulde, effektive, tilpasningsdygtige og nemme at bruge. Et bredt udvalg af modelkonfigurationer betyder, at der kan findes den nøjagtige specifikation, der dækker kravene i din virksomhed.
Vores Toyota BT Optio L-serie har en høj lastkapacitet, hvilket betyder, at der kan håndteres flere rullebure eller paller på samme plukrunde. Det resulterer i flere plukkecyklusser, mindre kørsel, flere plukkede emner og dermed bedre produktivitet. Den hurtige acceleration og høje kørehastighed reducerer transporttiden, hvilket skaber effektive plukkecyklusser.
Til håndtering af varer på andet niveau tilbyder vi modeller med platform på op til 1 m, hvilket giver mulighed for ordreplukning på op til 2,8 m. Til håndtering af varer fra operatørrummet er BT Optio OSE100- og 100W-modellerne med gaflerne i en ergonomisk højde perfekte.
Vores lave plukketruck har et brugervenligt betjeningshåndtag til at accelerere, bremse, løfte, sænke og styre. Betjeningselementerne kan betjenes med én hånd, venstre eller højre, eller med begge hænder. Takket være de mange opbevaringsrum kan der medbringes små genstande. Maskinerne har også en integreret krympefilmholder.
Plukkeområder er ofte meget travle. BT Optio L-serien tilbyder automatisk hastighedsreduktion i sving for at sikre, at mennesker, infrastruktur og last er i sikkerhed. Adgangen til trucken styres med en PIN-kode eller Smart Access, så kun autoriserede brugere kan betjene trucken.