Du kan måske også lide

Intelligente truck giver dig mulighed for at tilslutte til I_Site flådestyringssystemet fra Toyota og få adgang til den rigtige information, så du får fuld kontrol over din virksomhed. Via applikationen kan du også foretage handlinger via fjernadgang, hvis det er nødvendigt. Uanset om du er en kunde med en enkelt truck eller har en stor flåde af gaffeltruck fordelt på flere steder verden over. Nedenfor vises nogle eksempler på, hvordan intelligente truck kan forbedre din virksomhed – opnå maksimal værdiskabelse med ekstrem optimering, og intet spild af energi, tid eller plads.

1. Forøgelse af produktiviteten

Bedre truckudnyttelse

At få fuldt overblik over logistikken på din virksomhed er ikke altid nemt, især ikke hvis du har ansvaret for flere lokationer. Dette kan medføre tidstab og spild på en række områder, som du måske ikke er bevidst om. Vidste du, at den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for en gaffeltruck-flåde kun er på ca. 35%? Dette betyder, at 65% er spild, som kan elimineres, uanset om det er mistet tid, øgede omkostninger eller beskadigelse.


Med intelligente truck kan du spore og forbedre maskinudnyttelsen meget præcist. Toyotas eksisterende I_Site data, hentet fra alle opkoblede intelligente truck der allerede er i brug, viser, at de fleste virksomheder kan eliminere en betydelig grad af ressourcespild ved at forbedre udnyttelsesgraden. Dette kan endda medføre et behov for færre truck, når du begynder at anvende data for at forbedre truck-planlægningen. Vi anser dette for en ansvarlig vej at gå som udstyrsleverandør og forretningspartner.

Forbedring af førerens præstation

Uanset om du har en enkelt truck eller en hel flåde på dit lager, kan det være svært at få et detaljeret overblik over dine føreres uddannelse. Det er dog af afgørende betydning for produktiviteten på dit lager, at førere er uddannet korrekt, at de efteruddannes løbende og har et gyldigt førerbevis, hvilket er nemt at spore i I_Site .

Intelligent sammenligning

Hvis du har en virksomhed med flere arbejdssteder, kan det være vanskeligt at holde styr på alle aktiviteter samt at måle og sammenligne dem. Med intelligent sammenligning bliver det nemt at bedømme og sammenligne truck-præstation på flere arbejdssteder, så du kan handle, når det er påkrævet.

2. Forbedret sikkerhed

Forebyggelse af risici med hastighedskontrol

Det er en konstant udfordring at etablere en sikker arbejdsplads, hvor ulykker undgås, og hvor førere ikke kommer til skade. For at undgå disse risici på dit lager kan du anvende I_Site til styring af hastigheden på dine intelligente truck og reducere risikoen for kollision.

Kollisionsovervågning

Hvis der alligevel sker en kollision, kan dette ikke alene beskadige dine gaffeltruck, men også reolerne på dit lager samt lasten, og førerne kan også komme til skade. Med påkørselssensorerne på intelligente truck får du et overblik over registrerede påkørsler, hvor og hvornår de er sket, og ved hvilken hastighed. På denne måde kan du synliggøre problemet (Jidoka) og gå til kilden (Genchi Genbutsu) for at finde årsagerne til kollisionen og forhindre, at den sker igen. Du kan sørge for, at en truck kører med krybehastighed efter en påkørsel, og at den først kan køre med fuld ydelse igen, når den er blevet nulstillet af autoriseret personale. 

Kontrol før brug og sikkerhedsprocedure

At holde styr på, hvilke ansatte der er autoriseret til at foretage dette, og hvilke førere der er godkendt til at køre de enkelte truck, er også nemmere med I_Site. Applikationen kan forlange, at førere skal foretage en kontrol før brug samt at følge en sikkerhedsprocedure, før trucken startes.

 

Forbliv i kontrol med I_Site

Når du ikke er på arbejdsstedet, eller når du styrer flere steder, er det ikke altid nemt at opretholde kontrollen med din virksomhed, eller at foretage handlinger via fjernadgang. Med I_Site mobile applikation har du hele tiden styr på, hvad der sker, uanset hvor du er, og du kan handle, hvis det er nødvendigt.

3. Forøgelse af levetiden på maskiner og batterier

Forlængelse af maskinens levetid

Det er meget vigtigt, at dine truck kører, når det er nødvendigt, og at de ikke bliver defekte. Med I_Site kan du foretage en analyse, forbedre driftseffektiviteten på dit materialehåndteringsudstyr og forlænge levetiden på maskinerne i din flåde.

Længere batteri-levetid 

Det samme gælder for batteriet: det er vigtigt, at batteriet er energieffektivt og ikke har brug for megen vedligeholdelse, men i stedet holder trucken kørende. For at sikre dette kan du overvåge og optimere brugen af batteriet og opnå længere batterilevetid. 

Vi du vide mere om fordelene ved lithium-ion batterier?
Læs mere om li-ion her >

4. Reduktion af omkostninger

Lavere driftsomkostninger

Samlede omkostninger forbundet med ejerskab er et af de primære fokuspunkter på en virksomhed inden for logistik, da omkostningerne hurtigt kan løbe op, især hvis du ikke har et detaljeret overblik over alle aktiviteter og de tilknyttede omkostninger på lageret. Gennem sporing af truck-udnyttelsen kan du nemt finde ud af, hvordan flådestørrelsen og processerne kan optimeres med henblik på at sænke driftsomkostningerne. Overvågning af håndteringen af dit udstyr samt nødvendig handling reducerer endvidere serviceintervallerne og dermed serviceomkostningerne.

Undgå skader og forsikringsudgifter

Ulykker og skadesomkostninger er et andet tilbagevendende problem. Med alle sikkerhedsfunktionerne i I_Site kan du håndtere og undgå dette med det samme. Samtidig sænker dette også dine forsikringsudgifter.

Læs mere om Smart Trucks

Du kan måske også lide

En autopilot foretager horisontal transport

Automatiserede truck

Toyota kan hjælpe dig med en automatisering af dit lager step-by-step, der hvor mennesker og førerløse AGV truck kan supplere hinanden.

Læs mere

Smart connected trucks

Læs mere om opkoblede og intelligente truck.

Læs mere

Fører bruger BT Optio truck til ordreplukning

Vores produktserie

Tag et kig på vores komplette udvalg af gaffeltruck, reachtruck, palletruck og plukketruck.

Læs mere

Lithium-Ion batterier fra Toyota

Nu tilbyder Toyota fuldt integrerede lithium-ion-batterier i alle truck, monteret i henhold til vores høje kvalitet og standarder.

Læs mere

Fjern alle