Det ideelle udgangspunkt i en lean rejse er at få jeres aktuelle tilstand analyseret, bedømt og gennemgået af en specialist, som selv har erfaringer med hele lean rejsen. En person, som ved, hvad der skal gøres, og som kan rådgive om dette.
Derfor anbefaler vi hos TLA altid, at man begynder med en assessment proces, som vi varetager i samarbejde med jer, hvilket gør os i stand til at sammenligne jeres aktuelle resultat med Toyotas benchmark. Som en del af en assessment definerer vi de næste nødvendige skridt hen mod jeres ultimative mål - jeres TPS True North vision.
Vores Lean rådgivning er rettet mod virksomheder, som allerede har implementeret en lean tilgang, med dedikeret ekspertise. Vores Toyota Lean Academy team har omfattende praktisk erfaring fra Toyota med lean ledelse og de har personligt været involveret i transformationen på de europæiske fabrikker.
I Lean rådgivningsprogrammet vil en af vores lean specialister arbejde med de etablerede processer hos kunden for at kunne give et eksternt perspektiv og et strategisk roadmap for løbende forbedring. Dette kan omfatte en anbefaling af nødvendig medarbejdertræning samt en ’help-line’ der kan hjælpe med problemløsning.
Vi anvender den oprindelige Toyota Jishuken metode som den foretrukne projektmodel til forbedring af jeres virksomheds resultat. Jishuken er, som mange andre japanske ord, ikke nemt at oversætte direkte, men betydningen er "Selvmotiveret forbedring af færdigheder", der er kernen i fortsat forbedring og personlig udvikling.
I forbindelse med et Jishuken projekt fokuserer vi på de områder, hvor kunden prioriterer forbedringer højt for at nå virksomhedens mål. Jishuken teamet, som både består af personer fra TLA og af medarbejdere hos kunden, analyserer den aktuelle situation grundigt ved hjælp af Toyota TPS metoder og værktøjer for at finde problemområder og dermed potentiel forbedring.
Gennem denne tilgang realiseres de to målsætninger, forbedring af virksomhedens resultat og udvikling af medarbejderne. Til syvende og sidst er det medarbejderne, som er vigtigst og som viser vejen mod bæredygtige løbende forbedringer.
Vi tilbyder træning i nogle af de unikke metoder, værktøjer og kulturelle tilgange, som er anvendt og implementeret med succes hos Toyota. Denne tilgang passer til kunder, som ønsker at udvikle in-house kompetencer til etablering af leanbaseret arbejdspraksis. Træningsprogrammet er udformet efter individuelle behov samt på basis af resultaterne af en oprindelig lean bedømmelsesproces, baseret på en række moduler fra Toyota Production System.
Vi kan udarbejde fuldt tilpassede træningsprogrammer baseret på individuelle kundebehov, hvor træningen foregår hos os eller hos kunden - alt efter hvad der passer bedst. Hvis du er interesseret i træningsprogrammer, hvor træningen finder sted på vores fabrikker i Japan, kan du benytte denne Træningformular og vi vil give dig besked om det næste tilgængelige program.
Se også vores eventkalender for aktuelle events, som afholdes regelmæssigt i vores europæiske selskaber, samt nogle eksklusive events på vores europæiske fabrikker.
Vores transformationsprogrammer er designet til organisationer med behov for udvikling og realisering af en lean plan med anbefalinger om forbedret workflow og ledelsesstruktur, kombineret med medarbejdertræning og support af medarbejdere i implementeringsprocessen.
Der findes mange såkaldte lean projekter, som begynder med en meget optimistisk business case, men ender med utilfredsstillende resultater og megen tvivl. Det er ikke omkostningerne ved et mislykket lean projekt, som er det største tab, men derimod den mistede troværdighed og tillid i organisationen.
Hos Toyota tror vi på, at der kun findes en vej til virkelig at ændre en kultur og implementere TPS/Lean. Og det er, at ledelsen hele tiden viser vejen i organisationen, dagligt på "gulvet.” TLA lean transformationsprogrammer tager højde for dette ved at medtage hele organisationen fra top til bund i forbindelse med transformationen for at undgå fiasko.
Vi anvender teknikker og metoder, med fokus på Jishuken metoden, der har gjort Toyota til den førende lean virksomhed, og videregiver denne viden til jer som kunder for at sikre fremtidig succes med jeres lean rejse.
For at kunne forblive konkurrencedygtige og maksimere indtjeningen har de fleste virksomheder regelmæssigt behov for at foretage investeringer med henblik på at forbedre driftseffektiviteten. Dette gælder især i dag, hvor den teknologiske udvikling går stærkt.
Toyota foretager selv løbende ændringer med progressiv implementering af automatisering inden for mange områder af virksomheden, og vi udnytter også fordelene ved konnektivitet.
Nøglen til succes er dog at sikre, at hver enkelt proces bedømmes nøje og optimeres fuldt ud, før der foretages investeringer.
Vi er klar over, at mange af vores kunder har de samme udfordringer, når de planlægger for fremtiden.
Lean Academy tilbyder investeringsplanlægning med ekspertrådgivning og bedømmelse for at sikre etableringen og overholdelsen af lean principper som en del af investerings- og implementeringsprogrammet, hvilket sikrer maksimal kvalitet og værdiskabelse.
Først samarbejder vi med jer og finder ud af, hvor I er i jeres lean implementeringsproces, ved hjælp af lean assessment. Efter denne bedømmelse justerer vi de aktuelle betingelser og målsætninger på basis af vores erfaring og jeres input til, hvordan der skal fortsættes. Normalt begynder vi med at introducere lean kulturen gennem træning af top- og mellemledere i vigtige Toyota lean koncepter. Når grundlaget er på plads, fortsætter vi med at adressere de muligheder, som specifikt er blevet identificeret i forbindelse med assessment. Vi tilgår både specifikke områder via konceptet med Jishuken modellen, og vi introducerer aktiviteter i hele virksomheden, hvor det er relevant. Jishuken modellen har store fordele når det gælder konkrete KPI-forbedringer samt forøgelse af kompetencerne hos organisationens medarbejdere.
- 100% engagement hos topledelsen og engagement hos medarbejderne
- Lean lederskab. Samarbejde med medarbejderne på gulvet
- Standardisering. Find et fælles ståsted, og respektér det
- Synlig ledelse. Bedøm ganske enkelt, hvad der er normalt, og hvad der ikke er
- Ærlig kommunikation. Vær ærlig og transparent
- Stop aldrig. Brug lean konsistent (GUCHOKUNI), konstant (JIMICHINI) og fuldt ud (TETTEITEKINI)
Som I ved, tager ændringer tid, og denne tid er nødvendig for at filtrere den nye arbejdsmåde nedad i organisationen. Det er det samme med Lean transformation, der er ingen genveje i denne proces. Alle, der har påbegyndt en lean rejse, er klar over dette. Vores lean transformationsmodel begynder med en bedømmelse (lean assessment) efterfulgt af en introduktion af lean kulturen gennem træning af top- og mellemledere i vigtige Toyota lean koncepter som vejen til succes. Når grundlaget er på plads, fortsætter vi med at tilføje de muligheder, som specifikt er blevet identificeret i forbindelse med bedømmelsen. Vi tilgår både specifikke områder via konceptet med Jishuken- modellen, og vi introducerer aktiviteter i hele virksomheden, hvor det er relevant. Denne blok varer omkring 3-6 måneder afhængigt af omfanget, og dette er starten af processen. Herefter vurderer vi fremskridtet og fortsætter med at arbejde i 3-6 måneders blokke, hvis vi i samarbejde kan se fælles mål i processen. Hvis I ønsker en fuld implementering af The Toyota Way, tager det år. Men vores bidrag vil ændre sig fra at være meget aktiv til en mere vejledende rolle, hvor vi sikrer os, at de opnåede resultater bibeholdes.
Der findes utallige lean projekter, som er blevet startet med en meget rosenrød business case, men som er endt i pinlig tavshed i organisationen, hvor man forsøger at skjule de rester, der måtte være tilbage af projektet. Hvorfor? Dette er, hvad der kan ske, hvis man fokuserer for meget på et kortsigtet afkast for at dokumentere business casen, og hvor man ikke er opmærksom på resultaternes bæredygtighed. Toyota har i mange år været en af de største og mest profitable bilproducenter i verden. Denne succes er baseret på The Toyota Way, langsigtede visioner og udvikling af medarbejderne, ikke på kortsigtet fokus på afkast. Vores model fokuserer på bæredygtige resultater med konkrete KPI-forbedringer og forøgelse af kompetencerne hos organisationens medarbejdere, så forbedringerne bliver vedvarende.
Vi tilbyder træning i nogle af de unikke metoder, værktøjer og kulturelle tilgange, som er anvendt/implementeret med succes hos Toyota. Se også vores eventkalender for tilgængelige træningsforløb, som afholdes regelmæssigt på vores europæiske virksomheder samt nogle eksklusive events på vores europæiske fabrikker. Vi kan også udarbejde fuldt tilpassede træningsprogrammer baseret på individuelle kundebehov, hvor træningen foregår hos os eller hos kunden.
Ja, vi arbejder med forskellige tilgange, og I kan se vores foretrukne model ved at følge dette link. Vi begynder altid med at få mere viden om jeres situation gennem Genchi Genbutsu, uanset hvilken model der vælges. Dette betyder, at vi går til kilden (jer) og undersøger jeres processer. Deltagelse i det daglige arbejde er den bedste måde at få viden om jeres aktuelle situation på. Vi fortsætter med en struktureret bedømmelse (lean assessment), og på basis af dette laver vi en plan, hvor der så godt som altid startes med træning af top- og mellemledere.
Gennemgå de næste trin ved at se vores komplette proces her.
Det afhænger til dels af graden af lean på virksomheden og af de aktuelle omstændigheder, men vi anbefaler generelt at starte i det små og gå videre baseret på gode eksempler (Yokoten, horisontal benchmarking)
Dette giver stabilitet og tillid, før man tager det store spring i alle dele af organisationen.
Nej, lean kan anvendes overalt, hvor processerne er: Lagerdrift, logistik, kontorer ... Eksempelvis er 5S på kontoret og på din computer meget effektivt, og hjælper med at reducere søgetid osv.
Ledelsen skal gå foran og være en rollemodel gennem et stærkt lederskab, når lean indføres, og derved sikre medarbejdernes engagement. Der er også behov for konstant ærlig kommunikation omkring målsætning og formål, da mennesker altid vil spørge HVORFOR, før HVORDAN og HVAD.